Russisk invasion kan koste Ikast-firma livet: For menneskerne dernede står der meget mere på spil
Af En rigtig dårlig morgen. Sådan beskriver Kenneth Rasmussen, direktør og indehaver af møbelvirksomheden Lignas, de første timer af torsdagen, hvor det fra morgenstunden stod klart, at Rusland over natten har invaderet Ukraine.
– 80-90 procent af vores producenter findes i Ukraine og Hviderusland, og lige nu har vi ærlig talt ingen anelse om, hvad vi skal stille op, lyder det oprigtigt, da Wood Supply fanger møbeldirektøren på telefonen torsdag middag.
Han peger på, at han selv har tætte bånd til både Rusland og Ukraine, hvor han har boet i en årrække og fortsat har venner og familiemedlemmer.
– Og ingen havde regnet med det her. Selvom optrapningen har været tydelig den seneste tid, er det kommet bag på alle dem, jeg kender derude. Man havde måske troet, at det ville ramme de to udbryderregioner (Donetsk og Lugansk, red.), men det her omfang havde ingen forestillet sig, siger han.
Et forringet trumfkort
Det har således også været svært at forberede sig på situationen for møbelvirksomheden, der har hovedsæde i Ikast. Og selv hvis man havde været forberedt, peger Kenneth Rasmussen på, at det havde været svært for Lignas at stille noget op.
– Vores forretningsmodel bygger meget på, at jeg har et stort kendskab til de to lande. Jeg taler russisk og ukrainsk, og det har givet os en fordel, når vi skulle ud at finde samarbejdspartnere og producenter, forklarer han om det, der natten over ser ud til at være blevet et meget lidt værdifuldt trumfkort.
– Her til formiddag skulle vi have haft to biler herop, en fra Hviderusland og en fra Ukraine. Den første kom igennem, men den anden blev holdt tilbage af en ukrainsk grænsepatrulje – og man kan jo spørge sig selv, om nogen overhovedet har lyst til at købe varer fra Hviderusland i de her dage, lyder det.
Leder efter alternativer
Han peger på, at lageret i Ikast er fyldt godt op, og forventningen er, at Lignas i hvert fald ind til sommerferien kan servicere kunderne med et nogenlunde fuldt produktprogram. De mellemliggende måneder kommer til at gå med at genoverveje setuppet i forretningen.
– Vi sidder lige nu og kigger på, hvor der er alternativer – vi kan måske flytte dele af produktionen til Polen, men der er lønniveauet noget højere, og så mister vi også den force, vi netop havde i mit lokalkendskab. Det er i høj grad det, vi har baseret vores forretning på, men min egen aktie er godt nok faldet betragteligt, lyder det fra Kenneth Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at situationen i sidste ende kan ramme virksomheden hårdt.
– I værste fald kan det koste os livet, og det er bestemt ikke nogen sjov situation. Vi skal have talt med bank og revisor, og så må vi se, hvad vi kan stille op med det hele, siger han.
Med nære bekendte fanget i det, der nu er en regulær krig, er forretningen imidlertid langt fra det eneste, Kenneth Rasmussen i disse dage har at bekymre sig om.
– Vi har familiemedlemmer i Ukraine, som vi lige nu arbejder på at hjælpe til Danmark, og det er selvfølgelig noget, der fylder rigtig meget i tankerne. Og da transportfirmaet fra Ukraine ringede i morges for at sige, han ikke kunne komme herop, sagde jeg, han skulle huske, at det kun drejede sig om penge – det var meget vigtigere, at han kom i sikkerhed, end at vi fik varer, og det skal vi huske. Et er forretning men for de mennesker dernede, står der meget mere på spil.
