23948sdkhjf

Midtjysk køkkenfusion samler tre svaner

Tre butikker i Svane Køkkenet-kæden fusioner pr. 1. januar 2022 til et fælles driftsselskab, som får et større, trecifret millionbeløb i omsætning, 55 medarbejdere og moderne konceptbutikker i Viborg, Randers og Aarhus. Med manøvren sikres et glidende generationsskifte og medejerskab til yngre køkkenfolk. 

– Vi får løst flere fremtidige generationsskifter i et strategisk vigtigt område på en god måde. De erfarne ejere bidrager fortsat som aktive i bestyrelsen og i den daglige drift med indsigt og relationer. Samtidig sikrer vi fornyelse fra yngre medejere, siger kædechef Michael Oversø fra Svane Køkkenet.

Bag etableringen af det nye selskab står seks køkkenfolk; to erfarne butiksejere, Per Ole Kobberø i Aarhus og Bendt Østergaard i Viborg, samt fire medejere Martin Larsen, Viborg, Thomas Kargaard og Jesper Nordlyng, begge fra Randers og Kent Høstgaard Andersen, der for knap fem år siden blev medejer af butikken i Aarhus. Det skete som et led i et planlagt generationsskifte, hvor han løbende har overtaget ejerandele fra den hidtidige ejer, Per Ole Kobberø.

– Med denne model gør vi det attraktivt for yngre køkkenfolk at blive medejere, og det stærke partner-team med både erfarne og yngre ledere sikrer en fremtidsorienteret løsning. Generations- og ejerskiftet kommer til at foregå glidende, og vi sikrer den nødvendige kapital, siger Per Ole Kobberø, kommende bestyrelsesformand for det nye selskab.

Flere krav og gevinster

Forretningsenhederne i specielt større byer har i de seneste år udviklet sig til store konceptbutikker. Når medarbejderstaben vokser, stilles nye krav til ledelse og organisation, forklarer Kent Høstgaard Andersen, direktør i Aarhus og snart administrerende direktør for den samlede forretning med 55 medarbejdere:

– Behovet for økonomisk styring er skærpet, og i det nye selskab har vi netop ansat en økonomichef i en ny stilling. CFO’en skal bidrage til optimering samt varetage HR og IT, fortæller han.

Ifølge kæden bliver fusionen også en gevinst, når det kommer til de store erhvervskunder, der typisk agerer på tværs af regioner. Det fordrer specialisering samt et udviklingsmiljø, hvor konsulenterne kan fokusere på salg og indretningsløsninger, og det bliver Thomas Kargaard, der i den nye konstellation får ansvaret for erhvervs- og projektsalget:

– Vi skaber med den nye region konkurrencekraft på erhvervsmarkedet. Dermed bliver vi en endnu stærkere og mere attraktiv leverandør og samarbejdspartner for vores nuværende og nye erhvervskunder med de synergier som opnås ved sammenlægningen, siger han.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.454