23948sdkhjf

Nyt revolutionerende produkt til det danske marked

På Danmarks største byggerimesse, Byggeri 2006, som løber af stablen fra den 21. til den 24. marts 2006 er DLH A/S, i samarbejde med virksomheden Metanite A/S, klar til at præsentere et helt nyt og revolutionerende produkt til byggeindustrien i Danmark.
Metanite A/S har udviklet en byggeplade, hvis hovedbestanddel er en genbrugsrestmasse, som blot er tilsat en smule gips og moler.

De mange tons reklamer, avis og ugeblade, som hvert år omdannes til genbrugspapir i Danmark efterlader en restmasse, som hidtil ikke har kunnet genanvendes. Det er denne restmasse, som er råmaterialet i Metanites ME-plader. Pladen er patenteret og kan anvendes til indvendig beklædning af lofter og vægge i boligbyggeri.

ME-pladen er gennemtestet efter alle branchens regler, og bla. Teknologisk Institut, eurofins og ETA Danmark har været med til at teste pladerne.

Resultatet er opløftende. I forhold til risikoen for brand er ME-pladerne klassificeret som A2, s1. d0, ubrandbare, og lydisoleringen er også i top.

Endelig er ME-pladerne lavet af naturligt forekommende materialer, hvilket gør, at de ikke blot er fremstillet på en miljørigtig måde, de skaber også et godt indeklima, idet de hverken indeholder flygtige organiske stoffer eller formaldehyd, og de afgiver heller ikke støv eller skadelige stoffer.

Salgs- og Marketing direktør hos Metanite A/S, Bjørn Zebitz, der selv har været i byggebranchen hele sit liv, siger:

- Det er et af de mest banebrydende produkter, jeg har set i byggebranchen i mange år, overalt hvor vi er kommet frem med vores byggeplader, er vi blevet mødt med stor interesse.

Hos DLH A/S er man meget tilfreds med at kunne tilbyde et miljørigtigt produkt som samtidig har et utal af anvendelsesmuligheder.

DLH er eneforhandler af produktet i Danmark, og ser frem til at kunne tilføje endnu et kvalitetsprodukt til det i forvejen brede pladesortiment.

Kilde: Metanite, http://www.metanite.dk / DLH A/S, http://www.dlh-group.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078