23948sdkhjf

Indvielse: To nye køkkenbutikker inviterer byens borgere ind bag køkkenernes design

Den 26. august bliver to nye køkkenbutikker officielt indviet i Aarhus midtby.

Det er JKE og Multiform. Ved indvielsen kan man følge snedkerens arbejde, når han laver håndlavede træskuffer og høre om tankerne bag design og om indsatsen for at fremstille bæredygtige køkkener.

- Snedkerkøkkener rummer masser af gode historier. Derfor vil vi gerne tage byen med ’bag scenen’, så alle interesserede kan få et indblik i designproces, materialer og håndværket bag. Vi har lagt vægt på, at det er dygtige fagfolk, som er med til indvielsen og viser og fortæller, hvad der gemmer sig bag køkkenets design, fortæller en af de tre forhandlere, Chris Jakobsen.

Butikkerne ligger ’skulder ved skulder’ på Søren Frichs Vej 13B + 23A. Indehaverne består af Chris Jakobsen, Jesper Christensen og Thomas Knudsen.

Multiform har et historisk bånd til AArhus

Multiform så dagens lys i 1982, da den daværende stifter fra Aarhus, Carsten Michelsen, satte sig for at udvikle køkkenet, så det blev en bedre arbejdsplads.

- Snedkerværkstedet lå dengang i en baggård i Vestergade i Aarhus – tæt på den nye butik. I dag bliver de håndlavede køkkener lavet i Kibæk, men håndværket, båndet til Aarhus og den første køkkenmodel, Form 1, lever stadig, fortæller Jesper Christensen, som også glæder sig til at vise klassikeren frem fra 80’erne i nye materialer.

JKE fremstiller sine snedkerkøkkener i Jerslev i Nordjylland og har gjort det i mere end 50 år. Køkkenfirmaet har tradition for at samarbejde med nordiske designere – også fra Aarhus.

Designer kommer også

En af dem er arkitekt Lars Vejen fra aarhusfirmaet Njordrum, som står bag arkitekttegnede, modulbyggede træhuse.

- Lars Vejen kommer og fortæller om et designsamarbejde, som har resulteret i JKE’s nye trækøkken, Nordic Woodlands køkkenet, der designmæssigt er inspireret af den vilde skov. Vi viser også, hvordan linoleum bliver brugt i en ny sammenhæng.

- JKE var det første danske køkkenfirma, der løftede linoleum op fra gulvet og bruger det til køkkenlåger. Det er et 100 pct. naturmateriale, som er CO2 neutralt og har helt geniale egenskaber i et køkken, der jo skal kunne klare at leve et hårdt liv, fortæller Thomas Knudsen.

Indvielsen byder på en mulighed for at se og høre om alle de nyeste tendenser inden for køkkener, materialer og design samt hvidevarer i køkkenet. Og så er der smagsprøver på mange af de spændende ting, som kan spises eller drikkes efter en tur ved køkkenbordet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109