23948sdkhjf

Nyt om navne: Nye ansigter hos vinduesproducent, glasproducent og inddækningsspecialist

Der bliver løbet stærkt i branchen for tiden, og mange er på jagt efter ekstra hænder. Her bringer vi et udpluk af den seneste måneds nyansættelser.

Indækningsspecialist styrker salgsorganisationen 

Med ansættelsen af Martin Breindal som ekstern sælger, har inddækningsspecialisten NIC Denmark styrket sin salgsorganisation. 

Martin Breindal starter som projektsælger 1. juni 2021, og han kommer med en baggrund senest som Sales Promoter hos Merton, hvor især arkitekter har haft glæde af hans besøg gennem de sidste godt fire år.

- Men også hans tidligere erhvervserfaring vil komme både ham og vore kunder til gavn, når han skal hjælpe med at finde den helt rigtige løsning på præfabrikerede inddækninger fra NIC Denmark, fortæller partner og adm. direktør Helle Frostholm Skærbech.

Martin Breindal er 56 år og er bosat i Sønder Stenderup med sin kone og børn. Herfra vil han besøge entreprenører, bygherrer, håndværkere og trælaster samt fortsætte hans besøg hos arkitekter rundt i hele Danmark.

- Vi er sikker på at med Martin på holdet får vi en stabil og dygtig holdspiller, der sammen med resten af teamet hos NIC Denmark, vil arbejde hen mod målet om, at NIC Denmark fortsat er den foretrukne leverandør af præfabrikerede indvendige inddækninger til byggeindustrien, siger Helle Frostholm Skærbech.

Vinduesproducent opruster med nye kunderådgivere

Jimmi Jacobsen, 31 år, er tiltrådt en nyoprettet stilling som kunderådgiver hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors. 

Stillingen er oprettet for at imødekomme den store efterspørgsel, som virksomheden oplever på sine danskproducerede døre og vinduer.

Med en uddannelse som tømrer i rygsækken skal Jimmi Jacobsen blandt andet yde kompetent og målrettet kunderådgivning samt give tilbud til virksomhedens kunder.

Outrup Døre og Vinduer har i denne måned også ansat Michael Nyby Mark, 29 år, der er tiltrådt som kunderådgiver.

Her skal han yde fagspecifik rådgivning og give tilbud til virksomhedens kunder. Michael Nyby Mark skal desuden varetage en back-up-funktion for virksomhedens service- og projektafdeling.

Michael er udlært tømrer og kan således trække på en solid håndværksmæssig baggrund i sin kunderådgivning. Han bor i Erslev på Mors.

Glaseksperten ansætter Area Sales Manager på Sjælland

Morten Villadsen, 46 år, er pr. 1. april 2021 tiltrådt en stilling som Area Sales Manager hos Glaseksperten, der har hovedkontor i Hjørring.

Morten Villadsen får ansvaret for salg af glasløsninger til virksomhedens kunder på Sjælland. 

Morten Villadsen har over 25 års erfaring med salg, og kommer senest fra en stilling som Regional Director of Business Development hos videoovervågningsvirksomheden Dahua Technology. Han er oprindelig handelsstudent fra Holstebro Handelsskole og har siden taget efteruddannelse inden for salgsteknik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096