23948sdkhjf

Dan-Form på svenske hænder

Det svenske investeringsselskab Röko har købt 70 pct. af aktierne i den nordsjællandske møbelproducent Dan-Form. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er Dan-Forms grundlægger og nu forhenværende hovedaktionær Jørgen Mensen, der har solgt størsteparten af sin aktiepost til investeringsselskabet. Han beholder dog 10 pct. af aktierne, mens direktør Sanne Protin fastholder sin ejerandel på 20 pct.

Dan-Form blev grundlagt i 1992, og har de senere år accelereret sin vækst markant. Siden regnskabsåret 2015/16 er bruttofortjenesten løftet fra 8,6 mio. kr. til i 2019/20 at lande på 26,9 mio., mens resultatet før skat i samme periode er vokset fra 3,6 til 20,1 mio. kr.

– Vi har hele tiden været fast besluttede på at finde en investor, som ville lade Dan-Form fortsætte i sin nuværende form på daglig basis. Vi er overbeviste om, at vi har fundet det bedste match med Röko, både når det kommer til ledelsen og til vores vision for Dan-Forms fremtid, lyder det fra adm. direktør Sanne Protin.

– Samtidig betyder det meget, at Rökos formål er aldrig at sælge virksomheder, men at forblive en langsigtet partner, og det giver Dan-Form og vores team en forsikring om at det her salg er mere end en kortsigtet investering; Röko bliver vores tætte samarbejdspartner i mange år fremover, fortsætter hun og peger på, at Dan-Form særligt kan nyde godt af Rökos solide erfaring og brede netværk.

For grundlægger Jørgen Mensen er salget et bevis på virksomhedens succes.

– Gennem 28 år har Dan-Form udviklet sig fra et lille firma til en international spiller på møbelmarkedet og jeg er mere end stolt af hvad Dan-Form-teamet har opnået sammen, slår han fast.

Tomas Billing, bestyrelsesformand for Röko, overtager posten som bestyrelsesformand efter Jørgen Mensen.

Dan-Form A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 26,9 25,9
Resultat af primær drift 20,1 19,3
Resultat før skat 20,1 19,2
Årets resultat 15,7 14,9
Balancesum 35,3 31,6
Egenkapital 28,5 24,8
Antal ansatte
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078