23948sdkhjf

Nyt om navne: Steffen overtager OK-stafetten i Midt- og Vestsjælland

Fra 1. oktober overtager Steffen Kisselhegn det landsdækkende køkkenfirma OK Køkkenrenoverings distrikt i Midt og Vestsjælland. Overdragelsen sker, fordi køkkenkæden nu vil styrke fokus på området.

– Jeg har nu købt rettighederne i dette distrikt, og driver det som et partnerskab med OK Køkkenrenovering i et såkaldt franchise-samarbejde. Det betyder, at jeg driver distriktet under eget CVR-nummer, men i henhold til de indgåede aftaler, som de to stiftere af OK Køkkenrenovering, Ole Jensen og Harry Brogaard, har fastsat for OK Køkkenrenovering, siger Steffen Kisselhegn. 

OK Køkkenrenovering har siden start i 2007 haft succes med konceptet, som bygger på genbrugstanken om kun at udskifte de dele af et køkken, bryggers eller bad, som er slidte - typisk låger, hængsler, skuffer, bordplade og håndtag.

– Det her koncept er supergodt, fordi det rammer lige ned i trenden med grøn omstilling og genbrugstanken. For hvorfor smide noget væk, som fungerer. Og så er OK Køkkenrenoverings koncept effektivt og sparer kunderne for både penge og tid. For det er enkelt og ukompliceret for kunderne, når jeg kommer på hjemmebesøg, siger han, og tilføjer, at konceptet tiltaler kundegrupper i alle aldre – ikke mindst de unge.

Base i Sorø

OK Køkkenrenovering Midt og Vestsjælland har deres lager i Sorø, og her får Steffen Kisselhegn sin base. Han overtager ligeledes personalet, der er tilknyttet Midt og Vestsjælland. Det er sælger Arne Fuglholt, som fortsætter med at have sin base i Nykøbing Sjælland, og Morten Schmidt med udgangspunkt fra Køge, samt lagermand og bogholder med base i Sorø.

– Selv kommer jeg primært til at stå for salg og opmåling ude hos kunderne, hvor jeg også rådgiver og vejleder kunderne til at træffe nogle gode valg i forhold til muligheder og begrænsninger, siger Steffen Kisselhegn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093