23948sdkhjf

Teknologisk Institut inviterer til kursus i ”Fokus på logistik, transport og distribution"

Fokus på logistik” er nu efter 6 års succes videreudviklet til også at omfatte transport og distribution, men kurset fungerer stadigvæk også som et logistikudviklingsprojekt for deltagernes virksomheder.
Logistik er som aldrig før i virksomhedsledernes søgelys som et strategisk område, der skal udvikles til at forbedre konkurrence- og indtjeningsevnen. Teknologisk Institut, Emballage og Transport har gennem 6 år afviklet kurset ”Fokus på Logistik” over hele landet, forår og efterår. Grunden til at ca. 400 deltagere fra 160 virksomheder har deltaget er i høj grad, at kurset udover at give deltagerne personlig udvikling samtidig giver rige muligheder for at arbejde med logistikforbedringer i egen virksomhed undervejs i kursusforløbet. Kurset strækker sig over 5 moduler fordelt på 4-5 måneder.

Udviklingen og dermed behovet hos vore kunder går i retning af færre lagre, hvorved transportarbejdet og distributionssiden har fået mere vægt hos mange virksomheder. I erkendelse af dette har vi tilpasset kursusindholdet, så værktøjer til optimering af disse områder fremover også vil indgå.

Kurset Fokus på logistik, transport og distribution kører i Tåstrup, Århus, Odense og Kolding og vi har planlagt opstart af fire nye hold i september 2005, jf. nedenstående. De deltagende virksomheder er ofte fra meget forskellige brancher, og der er både mindre og større virksomheder. Vi har blandede hold, hvor virksomhederne typisk deltager med 1-4 medarbejdere, der dækker flere afdelinger i den interne forsyningskæde, hvorved man får lejlighed til at opnå en mere helhedsorienteret synsvinkel, hvilket ofte er umuligt i det daglige, pressede arbejdsmiljø. Selv om virksomhederne er fra forskellige brancher opstår der i løbet af kort tid en meget positiv holdning til gensidig idé- og erfaringsudveksling på logistikområdet, hvilket giver kursusforløbet endnu en styrke.

Vi har i en række tilfælde arrangeret særlige interne forløb for enkeltvirksomheder, hvor der med ledelsen i spidsen er sat ekstra fokus på samarbejdet og logistikken på tværs af afdelinger i virksomheden. Derved opnås, at ledelsen og nøglemedarbejdere får en fælles platform og et stort input af idéer, hvoraf nogle kan sættes i værk umiddelbart og andre bliver udgangspunkt for større udviklingsprojekter for virksomheden. Det er klart, at E&T’s konsulenter undervejs i et sådant forløb har endnu bedre mulighed for at tilpasse opgaver m.m. så det er skræddersyet til den enkelte virksomhed.

Resultaterne af kurset opnås på meget forskellige områder, eksempelvis distribution- og udkørselsstyring, ny produktions- eller ekspeditionslayout, forenklede forretningsgange, salgsorienteret logistik, målstyring ved hjælp af virksomhedens logistikomkostninger og servicemål. Deltagerne er i meget høj grad selv med til at fastlægge indsatsområderne.

Konsulenterne fra Teknologisk Institut lægger stor vægt på at deltagerne i løbet af kurset sætter udpræget fokus på, at det ikke ”blot” skal være et kursus, men at der skal opnås konkrete, målbare resultater for virksomheden under og i forlængelse af kurset.

Indhold:
Logistikkurset giver som det ses af figur 1 i løbet af fem moduler en spændende ”rundtur” i logi-stikkens værktøjer og begreber uden at det på noget tidspunkt bliver for teoretisk. Tværtimod kan man sige, at vi tilstræber en praktisk tilgang og at man kan deltage i kurset uden særlige krav til uddannelse eller forkundskaber.

Målgruppe:
”Fokus på Logistik, transport og distribution” henvender sig primært til ledende medarbejde-re i virksomhedernes nøglefunktioner (produktion, handel, transport og distribution), som ønsker et kritisk/konstruktivt fokus på samspillet mellem egne funktioner, eller som ønsker et redskab til at få bedre samspil med andre virksomheder i de forsyningskæder, man selv er en del af.

Udbytte af procesforløb:
Værktøjerne er udformet således, at virksomhederne efterfølgende på egen hånd, eller med et minimum af hjælp udefra, vil kunne gennemføre en egen diagnose og udarbejde en prioriteret handlingsplan.
”Fokus på Logistik, transport og distribution” støtter alle typer af forandringer fra små lokale til større mere gennemgribende funktioner i virksomheden.

Modul 1
Logistik generelt: Logistikkens udvikling gennem tiden. Hvordan får man et overblik over sine logistikomkostninger? Hvilke nøgletal er væsentlige for at skabe sig et overblik? Der præ-senteres forskellige modeller for måling af logistikkens effektivitet.

Modul 2
Logistikkoncepter: De grundlæggende koncepter gennemgås, inklusive anvendelse og for-udsætninger. Bl.a. modellerne for Materialeadministration, Supply Chain Management, Just-in-Time, Efficient Consumer Response (ECR). ABC-analyser og indkøbsstyring. Også transport- og distributionsvirksomhedens problemstillinger tages op.

Modul 3
Organisering af vareflow og informationsstrømme: En kortlægning af eksisterende vare- og informationsflow er en grundlæggende forudsætning for at afdække fremtidige muligheder for effektiviseringer. Lager- og produktionslayout optimeres. Der introduceres - gennem eksempler - nogle praktiske angrebsvinkler til at skabe sig et overblik. Efterfølgende igangsættes en kreativ idéfase, hvor effektiviseringer er i højsædet.

Modul 4
Virksomhedens strategi- og forretningskoncept: Med udgangspunkt i virksomhedens idé-grundlag og strategi arbejdes der med mål og handlingsplaner for logistikområdet. Der arbejdes med målsætning og Balanced Scorecard. Effektivitetsmålinger i virksomhedens vareflow opstil-les, og den optimale løsning tager form.

Modul 5
Virksomhedens forandringskompetence: Opstilling af handlingsprogrammer og aktivitets-planer med udgangspunkt i ressourcer, uddannelsesniveau og kompetence hos ledelse og nøgle-medarbejdere. Identifikation af fremtidige udviklingsprojekter. Opstart af projektidéer og hand-lingsplaner.

Tidspunkt
Kurset afholdes som 5 moduler á 4 timers varighed. Undervisningen foregår som en kombination af korte indlæg og øvelser i brug af værktøjer. I perioden mellem modulerne arbejder deltagerne med cases i egen virksomhed, dog tilpasset den tidsramme, som ”daglig drift” nu en gang levner.

I begyndelsen af hvert nyt modul gives feed back på hjemmeopgaverne, og ideer til det videre forløb opstilles i en sparring med kursusledelsen og øvrige deltagere.

De næste hold starter op i september 2005 som følger og tilmelding kan ske via Teknologisk Instituts hjemmeside
http://www.teknologisk.dk/kurser/k54003 eller ved kontakt til Emballage og Transport i Tåstrup:

Tåstrup
12/9 2005

Århus
15/9 2005

Odense
6/9 2005

Kolding
14/9 2005

Kursuspriser
Kr. 9.900,- for 1. person/ kr. 7.900,- for alle efterfølgende personer fra samme firma. Beløbet er ekskl. moms og er inkl. Kursusmateriale og Hotline-service under hele forløbet.

Kr. 89.000,- ekskl. moms for firmahold op til 15 personer (Transportomk. godtgøres efter statens takster). Kursussted og tidspunkt samt særlige indsatsområder aftales på separat forbere-delsesmøde, der er inkluderet.

12,5% rabat for medlemmer af Emballage og Transport

Yderligere oplysninger
Henvendelse til Emballage og Transport til seniorkonsulent Jack Frisbæk på tlf. nr. 7220 3176

Kilde: Teknologisk Institut, Emballage og Transport, den 10. august 2005.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078