23948sdkhjf

Rykker mod øst efter rekordår: Det er i København, det sker

Knapt var blækket på rekordregnskabet for 2019 tørt, før møbelproducenten Bent Hansen efter 71 år i Aalborg trak en del af teltpælene op for i stedet at plante dem i indre København.

– Vi har valgt at rykke showroomet fra Aalborg til København, hvor vi i januar kunne slå dørene op til vores nye showroom i Odd Fellow Palæet, fortæller Henrik Hvid Hansen.

Det er dog ikke hele molevitten, der er rykket mod øst; Bent Hansen beholder hovedkvarteret på Kaolinvej i Aalborg, hvor administration samt inhouse-produktionen af møbler og hynder fortsætter som hidtil, mens salgsaktiviteterne altså kommer til at foregå fra hovedstaden.

– Det har længe været et ønske hos os, og vi må erkende, at 90-95 procent af det, der foregår i branchen, sker i København, og særligt er det vigtigt i forhold til eksportkunderne, der for hovedpartens vedkommende lander med et fly i Kastrup Lufthavn og primært ser sig om i hovedstaden, forklarer Henrik Hvid Hansen.

Det nye showroom venter dog stadig på den officielle åbningsreception, der ellers var planlagt til d. 19. marts – seks dage efter statsministeren lukkede landet ned som reaktion på coronaudbruddet.

– Det var noget af en party-killer, så nu er receptionen udskudt til efteråret, fortæller Henrik Hvid Hansen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.094