23948sdkhjf

10 ton træflis ligger og ulmer: Holder brandfolk beskæftiget i timevis

Selvom det er en mindre brand, som brandfolkene fra Nykøbing er kaldt ud til tirsdag morgen, kommer det til at tage en del timer at slukke den.

Det skriver Nordjyske om branden på en træpille-fabrik på Industrivej i Nykøbing Mors, som ejeren selv opdagede omkring klokken 8.25.

- Ejeren opdager, at de træpiller, der pakkes i sække pludselig har skiftet farve fra lys sandfarve til helt sorte. Han opdager så en masse røg og tilkalder os, siger Claus Sejr Pedersen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Han fortæller, at der er røg i produktionen, da brandvæsnet når frem, men de sporer årsagen til branden til sneglen og blæseren, der kører træfils ind fra siloen udenfor, hvor der ligger otte til 10 tons træflis.

- Da vi piller sneglen og blæseren af, står der en stor flamme ud. Vi får det hurtigt slået ned, men indholdet i siloen står og ulmer, siger Claus Sejr Pedersen til avisen. 

Derfor skal siloen nu tømmes, så træflisen kan blive overspulet med vand. Indsatslederen vurderer, at det arbejde kommer til at tage nogle timer. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078