23948sdkhjf

Ny direktør skal sikre fortsat vækst hos M&S Hindenburg A/S

Af en pressemeddelelse fremgår det at M&S Hindenburg A/S får ny direktør ved roret. Den nye direktør skal sikre fortsat vækst.
M&S Hindenburg A/S (tidl. Møller & Sørensen) har de sidste par år gennemgået markante forandringer, som nu begynder at vise væsentlige resultater. Således er omsætningen hævet betydeligt og organisationen er blevet tunet til fortsat vækst.

Som rorgænger i dette arbejde har direktør Preben Haar lagt et kæmpearbejde, men han har også i god tid meddelt, at han pr. 1. juni 2005 ønskede at fratræde. Preben Haar skal nu nyde sin tredje alder – og som afløser for ham er netop tiltrådt Henrik Felding – kendt af ganske mange som en person med en omfattende baggrund fra træ- og møbelindustrien.

Henrik Felding, som har mange års erfaring fra træbranchen bl.a. Junckers, Skouhus og senest PFP A/S i Kjellerup, er glad for opgaven og udtaler - efter at der nu i maj måned er gennemført en grundig overlevering: ”Det er en spændende virksomhed i god vækst og med et godt potentiale. Medarbejderne er både dygtige og engagerede, så jeg glæder mig til at komme videre – herunder især at hilse på både kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere”.

Henrik Felding - Ny direktør hos M&S Hindenburg A/S Henrik Felding har overtaget roret pr. den 1. juni 2005.

M&S Hindenburg A/S i Odense er en del af Danske Trælast og beskæftiger sig med engroshandel af hårdttræ, finer og træbaserede plader. MS Hindenburg A/S har ca. 50 ansatte og omsætter for et trecifret millionbeløb.

Kilde: Pressemeddelelse fra M&S Hidenburg A/S, d. 1. juni 2005.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078