23948sdkhjf

Kinnarps finder finalister i konkurrence om Fremtidens Klasselokale

I foråret blev landets 4. og 5. klasser stillet over for udfordringen ”Skab jeres eget drømmeklasselokale”. Nu er de ti finalister fundet.
Kinnarps modtog 88 kreative forslag fra hele landet – og på mandag den 7. november udpeges vinderprojektet. Med æren følger 100.000 kr. til Kinnarpsmøbler til indretning af drømmelokalet for.

10 projekter udmærkede sig
Startskuddet til konkurrencen Fremtidens klasselokale lød i april, og interessen var meget stor – mere end 100 klasser tilmeldte sig.

Da indleveringsfristen udløb den 14. oktober, var der indkommet 88 meget kreative og forskellige forslag i alt fra tekstbeskrivelser og tegninger til avancerede 3D-modeller.

En jury har nu udvalgt 10 finalister.

Kreative og bevidste børn
Juryen har bestået af repræsentanter fra Kinnarps samt arkitekten Gitte Frederiksen Kjølby. Hun er indehaver af Arkitektfirmaet Formsprog, der har specialiseret sig i at optimere samspillet mellem organisationer, mennesker og rum.

- Det har været rigtig sjovt at være med til at udvælge finaleprojekterne. Det var tydeligt, at mange klasser havde fået en rigtig god tværfaglig proces ud af opgaven. Og at børnene selv var meget bevidste om de udfordringer, der ligger i at indrette et lokale, der både skal være funktionelt, inspirerende og rart at være i, siger Gitte Frederiksen Kjølby.

Folkeskolen er Danmarks vigtigste arbejdsplads
Kinnarps har i mange år været en af de førende i Europa, når det gælder møbler og indretningsløsninger til erhvervslivet og den offentlige sektor – herunder også til rigtig mange skoler.

- Når vi har sat konkurrencen 'Fremtidens Klasselokale' i gang, er det fordi vi betragter folkeskolen, som stedet hvor Danmarks fremtid tager form – vores børns kreative og lærende arbejdsplads, kan man vel kalde det. Derfor bør vi skabe de bedste arbejds- og læringsbetingelser børnene. Vores erfaring siger imidlertid, at langt fra alle klasselokaler er 'optimale' i deres indretning. Forhåbentlig kan konkurrencen være med til at skabe øget fokus på vigtigheden af at et godt lærings- og arbejdsmiljø i folkeskolen. Vores børn fortjener lige så gode rammer, som de voksne - både når det gælder ergonomi, miljøvenlighed og fleksibilitet, siger Kinnarps Danmark's salgsdirektør, Søren Stryhn.

De 10 finalister
- Filstedvejen Skole, Aalborg: Skuffer man kan se igennem,
- Hadbjerg Skole, Hadsten: Fra helheden ned til detaljen,
- Hørsholm Lilleskole, Hørsholm: Hvis jeg havde en tryllestav
- Lundtofte Skole 4C, Lyngby: Trekantede borde med indbygget ur
- Lundtofte Skole 5C, Lyngby: Design your own
- Risskov Skole, 4., Risskov: Ingen stole
- Risskov Skole 5B, Risskov: Utraditionelt og fleksibelt
- Starup Skole 4., Grindsted: Egen klatrevæg
- Tingbjerg Heldagsskole, Brønshøj: Prøvet i praksis
- Østerhøjskolen 5A, Ballerup: En god proces

På Kinnarps hjemmeside har alle interesserede mulighed for at stemme frem til 6. november 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078