23948sdkhjf

Jysk-ejer henter endnu et rekordoverskud

Skønt overskuddet hos Jysk tog et dyk i regnskabsåret 2018/19, har Actona, Sengespecialisten og Scancom trukket i den modsatte retning. Trods et år med meget store investeringer i en række af koncernens selskaber kan Lars Larsen Group præsentere en ny indtjeningsrekord for regnskabsåret 2018/19.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Omsætningen lander på 34,7 mia. kr., mens resultatet før skat lyder på 3,7 mia. kr., hvilket er 3,9 procent bedre end i regnskabsåret 2017/18, hvor oveskuddet landede på 3,6 mia. kr., mens omsætningen lød på 31,6 mia. Ifølge bestyrelsesformand Jacob Brunsborg er det er resultat, familien er meget tilfredse med.

Han glæder sig specielt over, at koncernen endnu engang har høstet fordelene ved at have mange forskellige aktiviteter.

– Grundet meget store investeringer kom Jysk ud af regnskabsåret med et lidt mindre overskud end året før. Derfor er der ekstra god grund til at glæde sig over, at både vores investeringsaktiviteter og en række af de andre selskaber i gruppen har leveret så gode resultater, at det samlede resultat før skat vokser med knap 140 millioner kroner, siger Jacob Brunsborg.

Bæredygtig vækst
Det er flere forskellige selskaber, der sammenlignet med året før har oplevet en markant fremgang i resultatet.

– Der er blandt andet grund til at fremhæve Actona Company, der har mere end fordoblet resultatet før skat fra 61 til 136 millioner kroner. Men også Sengespecialisten er en meget positiv historie, fordi det er et selskab, som efter en række udfordrende år nu bidrager positivt til bundlinjen, siger Jacob Brunsborg.

Også flere af de nye selskaber i Lars Larsen Group oplever fremgang. Det gælder blandt andet havemøbelproducenten Scancom, hvor et mangeårigt fokus på bæredygtighed nu for alvor begynder at bære frugt.

– Scancom har på mange måder været forud for sin tid. Blandt andet i form af virksomhedens fokus på miljø og brug af genanvendte og bæredygtige materialer. Netop øget fokus på bæredygtighed er jo noget af det mest markante, vi har set i 2019, og det kan også ses på resultatet for Scancom, som lander på 26 millioner kroner, siger Jacob Brunsborg.

Fortsat udvikling
BEstyrelsesformanden fremhæver samtidig, at der på trods af rekordresultatet stadig er masser af potentiale i virksomhederne indenfor Lars Larsen Group.

– På trods af at indtjeningen endnu engang er historisk høj, er der stadig selskaber, der leverer negativt afkast. Derfor har vi i seneste regnskabsår gennemført betydelige investeringer i blandt andet Himmerland Golf & Spa Resort og Letz Sushi. På den baggrund forventer jeg også, at vi vil se forbedrede resultater allerede i indeværende regnskabsår, siger Jacob Brunsborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125