23948sdkhjf

DLH siger nej til Nepenthes’s forslag, men ja til proaktiv miljøindsats

På DLH’s generalforsamling den 7/4 2005 afviste DLH’s aktionærer et forslag fremsat af Nepenthes om, at alt DLH’s træ skulle verificeres af en uafhængig instans. Aktionærerne fulgte dermed DLH’s bestyrelses synspunkt, nemlig at forslaget var både unødvendigt og praktisk uigennemførligt.
Først og fremmest indeholder DLH’s nye miljøpolitik allerede brugen af verifikation. Dernæst ville det være spild af ressourcer at benytte en dyr verifikation i lande, hvor der ikke er problemer med skovsituationen, som f.eks. i Danmark.

”I DLH undres vi over, at Nepenthes ikke løbende kommer med forslag og ideer, når vi inviterer til møder” udtaler miljøchef Erik Albrechtsen. Så kunne vi eksempelvis have forklaret Nepenthes, hvorfor deres forslag til generalforsamlingen var unødvendigt. Men Nepenthes ønsker tilsyneladende kun at give sine meninger til kende i situationer med stor mediebevågenhed. Det er derfor endnu ikke lykkedes at opnå en konstruktiv dialog med Nepenthes i modsætning til vores dialog og samarbejde med andre NGO’er i Danmark og udlandet. Det er ærgerligt, for Nepenthes forspilder derved en mulighed for at få indflydelse”.

DLH må på det kraftigste tage afstand fra den negative og ensidige medieomtale, som fandt sted op til generalforsamlingen, hvor læserne af flere aviser fik det indtryk, at DLH bevidst handler med ulovligt træ. Alt træ, som forhandles af DLH er godkendt af myndighederne i de lande, hvorfra det eksporteres. Men i lande med ineffektiv myndighedskontrol er der en risiko for, at træ som er godkendt af myndighederne, alligev el kan vise sig at være af tvivlsom oprindelse. Udfordringen er at minimere denne risiko, og DLH gør over hele bredden mere end nogen anden træhandelsvirksomhed herfor, med:

· En ny miljøpolitik med klare mål for kendt oprindelse af træet og forøget omsætning med certificeret træ
· Forøgede ressoucer til miljøområdet, herunder en særlig indsats i visse lande, hvor der bl.a. er ansat forstfolk til at samarbejde med DLH’s leverandører
· En aktuel evaluering af DLH’s Good Supplier Project, som gennemføres af det engelske konsulentfirma ProForest, der skal gøre os endnu bedre til at udvælge gode leverandører

DLH er ikke involveret i det første led i kæden, altså egentlig skov- og træproduktion. Da DLH samtidig i stigende grad indkøber forarbejdede træprodukter, er det ofte en kompliceret opgave at opnå detailviden om, hvilken skov det enkelte træprodukt er fra.

Omend DLH er en stor aktør på det tropiske træmarked, omsætter vi under 1% af det industrille tropetræ i verden. Desuden sælger mange af DLH’s leverandører træ til markeder med få miljøkrav. DLH ønsker at medvirke til et bedre miljø, men der er en tendens til, at man overvurderer vores indflydelse.

Vi henviser i øvrigt til DLH’s miljøpolitik på http://www.dlh-group.com

Man er ligeledes velkommen til at kontakte: Miljøchef Erik Albrechtsen, Skov & Miljøafdelingen DLH-Gruppen

Kilde: DLH’s nyhedsbrev, d. 7. april 2005.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078