23948sdkhjf

Jyde bygger sine egne ure i træ

I Vejen mellem Esbjerg og Kolding ligger en af landets mest sjældne træ-/hobbyvirksomheder.

Her bygger 76-årige Bent Andersen sine egne ure i træ, helt fra bunden.

Det skriver JydskeVestkysten.

Tre af de ure, der hænger på væggen i hjemmet, har han selv bygget - i krydsfiner, hvor hvert enkelt tandhjul er savet helt nøjagtigt til, så det passer sammen med alle de andre tandhjul, der skal få uret til at gå helt rigtigt, skriver avisen.

Bent Andersen er ikke uddannet inden for træbranchen, men fik interessen for at bygge træure via et besøg på en hobbymesse. Der blev han opmærksom på, at man faktisk kan lave ure i krydsfiner.

- Jeg tænkte, jeg kan da prøve. Det er jo lige meget, hvor lang tid det tager. Og tegningerne er heller ikke på dansk, så jeg bruger nogle gange google oversæt til at hjælpe. En smule engelsk kan jeg selv, men der er også mange tekniske ord, fortæller Bent Andersen til JydskeVestkysten.

Når han har tegningerne til et ur, han gerne vil bygge, kopierer han delene på papir, som sættes fast på krydsfiner - og så går han i gang med at save helt præcist.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/bent-bygger-sine-egne-ure-i-tr%C3%A6
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078