23948sdkhjf

Har du en møbelpolstrer i maven? Verninge Husflid har helt særlig åbning

Har du haft fingrene i stuens møbler og reparerer du dem, når de er i stykker, så har du muligvis en møbelpolstrer i maven. 

Verninge Husflid, en aftenskole i Tommerup ved Assens på Fyn, har ikke haft ledige pladser på holdet for møbelpolstring i årevis. 

Det skriver fyens.dk.

Nu er der opstået en åbning, og man har derfor mulighed for at tilmelde sig holdet på aftenskolens hjemmeside. Man behøver ikke have nogen erfaring med møbelpolstring for at deltage. Undervisningen bliver ledet af Hardy Henriksen, som er professionel tapetserer, også kaldet sadelmager, og møbelpolstrer.

På hjemmesiden for aftenskolen, der vandt årets aftenskole 2017, beskrives den oprindelige såkaldte husflid som en løsning på, at man ikke havde så mange penge. 

Kreativ og fantasifuld
- Oprindeligt udsprang husfliden af behov for at fremstille billigt husgeråd som var nødvendigt i dagligdagen til brug både ude og inde. Man måtte være kreativ og fantasifuld for at få pengene til at slå til. Husflidsskoler og foreninger blev oprettet rundt om i landet, hvor de ældre kunne levere husflidens traditioner videre til de unge og på den måde sikre, at de håndværksmæssige færdigheder ikke blev glemt, lyder det på hjemmesiden.

Helt glemt er de ikke - men årsagen til, at holdet ikke er fyldt, som det plejer, er ukendt.

Den første undervisningsaften er i aften den 19. september kl. 19 og holdet løber hver torsdag frem til og med den 28. november. Undervisningen foregår i lokaler på Brylle Skole. Materialer kan købes af underviser og der er løbende optag på holdet, så længe der er plads. 

Verninge Husflid blev stiftet i 1891 i det daværende Verninge Sogn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08