23948sdkhjf

Bygma ansætter største antal elever nogensinde: Har brugt SoMe aktivt for at tiltrække de unge

Efter flere års indsats med at få fingrene i de dygtigste unge, er det lykkedes Bygma at ansætte 50 nye elever, som er det højeste elevtal for byggevare-kæden nogensinde. Det skriver Bygma i en pressemeddelelse.

En indsats, der har været på de unges præmisser og i samarbejde med de elever, der allerede er en del af uddannelsen. 

- I år har vi lyttet til vores egne, dygtige unge og har inddraget de sociale medier massivt. Vi er gået ud på Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor vi især har benyttet film produceret til lejligheden med vores elever. Vi har også oprettet et elev-site, der fortæller om de uddannelsesmuligheder vi tilbyder – naturligvis set og fortalt af vores nuværende elever, siger Anette Sondrup, der er HR-direktør, i pressemeddelelsen. 

Håber mindst 50 pct. vil gøre karriere i Bygma
Bygma arbejder med en målsætning om, at antallet af nye elever skal svare til tre pct. af arbejdsstyrken og oplyser i den forbindelse, at det skyldes, at de som stor, dansk virksomhed ønsker at tage et grundlæggende ansvar for at investere i den unge generations fremtid. 

De tilbyder primært elevuddannelser inden for handel og logistik og har løbende op til 100 unge mennesker under uddannelse - og ifølge Bygma kommer kun de bedste gennem nåleøjet. 

HR-direktøren oplyser videre, at de med uddannelsen samtidig åbner op for, at eleverne får en karriere i Bygma og håber på, at mindst 50 pct. vil gøre karriere i byggevarekæden, hvor de fik deres uddannelse. Og meget gerne flere. 

Ambitiøse og dygtige kan tage lederuddannelse
- Fagprøven og en kompetencegivende eksamen i et ekstra akademiøkonomfag er med til at udvikle dygtige salgsfolk, og vi ser dem gerne udvikle sig til at blive fremtidens ledere. Vi har også karriereveje for lager- og logistikoperatørelever, som ligeledes kan avancere til lager- og logistikchefer med et stort ansvarsområde.

De “ambitiøse og dygtige” færdiguddannede elever har efter endt uddannelse mulighed for at tage den videre lederuddannelse på Bygma Akademi. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158