23948sdkhjf

Fynbo tjente stort på salg: Er trist over, hvad der er sket med hans hjertebarn

Da Benny Kaslund solgte sin succesrige virksomhed, havde han ikke regnet med, at det ville gå så dårligt, som det er gjort. Selvom han i teorien kunne være ligeglad, gør det ham trist at se, hvordan den internationale koncern, der har købt virksomheden, har valgt at drive den.

Det skriver fyens.dk.

Med hovedsæde i Vester Åby på Fyn bankede iværksætteren en god forretning op i starten af årtusindskiftet. En så god forretning, at han mente, den var blevet så stor, at det var tid til at sige farvel.

Ifølge ham var virksomheden Bedst og Billigst kraftigt på vej frem, da den blev solgt. Alligevel har køberne valgt at skrue ned, blandt andet har de måttet lukke den ene fabrik i Herning. Noget han er meget trist over.

- Ærgerligt at se på
- Det ville jeg ikke have gjort, for det var en fin forretning. Og i den del af butikken, der stadig kører, har de ikke engang kunnet lave det halve af det overskud, vi havde, selv om det går godt for konkurrenterne. Det er ærgerligt at se på. Men det er jo vilkårene, siger den tidligere ejer til fyens.dk.

Han har desuden erfaret, at der er få af de tidligere medarbejdere tilbage – blandt andet fordi en del af de ansatte er blevet fyret.

Benny Kaslund tjente svimlende 245 mio. kr. på salget til den europæiske producent, koncernen Inwido.

Han er i gang med flere andre projekter i opstartsfasen, fordi han nyder at starte nye ting op, oplyser han til fyens.dk. Hvad det er, vil han ikke ud med endnu.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078