23948sdkhjf

Efter 22 år: Dan-Form flytter på landet

Møbeldesign og -producent Dan-Form forlader Værløse efter 22 år i byen.

I stedet indtager møbelvirksomheden nu Hørsholm – nærmere betegnet en nyrenoveret landejendom i udkanten, der fremover bliver Dan-Forms hovedkontor.

Her bliver der plads til et større showroom end tidligere, og der er udearealer til Dan-Forms medarbejdere.

- Det vigtigste har naturligvis været at vores medarbejdere får endnu bedre omgivelser at arbejde i, og at vi får et større showroom, så vi bedre kan fremvise de mange designs vi har, men samtidig har det også været vigtigt at lokalerne udtrykker hvem vi er som et brand, især når vi har vores udenlandske kunder på besøg, siger direktør i Dan-Form Sanne Protin i en pressemeddelelse.

Hun betegner landejendommen som ”en lille bid af Danmark”, der indrammer den ånd, Dan-Form står for: kreativitet og godt dansk design.

Den egentlige flytning sker til marts, selvom bygningerne allerede står klar i januar:

- Januar er en af Dan-Forms travleste måneder, og med 2 messer og mere end 30 nye designs, har vi rigeligt at se til. Derfor venter vi til marts måned, så vi har mulighed for at lave en gnidningsfri flytning, som vores kunder forhåbentlig ikke kommer til at mærke meget til, siger Sanne Protin med reference til, at Dan-Form både deltager i IMM i Køln og Maison & Objet i Paris.

Dan-Forms lager forbliver i Hatting (Horsens) som hidtil. Oprindeligt lå lageret i Værløse, men for ca. 10 år siden flyttede vi det til Jylland - først til Aarhus, siden til Hatting. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079