23948sdkhjf

Resultat: Boligdesign laver turbovækst hos Søstrene

Kæden offentliggør omsætningen, men skjuler fortsat resultatet.

Søstrene Grenes Holding ApS langede mere over i sine butikker i 12 forskellige lande, skulle regnskabet for 2016/2017 vise. Det blev afsluttet 30. april.

Regnskabet er ikke gjort offentligt tilgængeligt, men Søstrene Grene fortæller i en pressemeddelelse - hvor slutresultatet holdes skjult - at omsætningen er steget med næsten 40 procent.

Egenkapitalen var sidste år 148 millioner. Nu lyder egenkapitalen på 172, og det er 24 millioner mere end sidste år.

I øvrigt meddeler selskabet, at bruttofortjenesten er steget til 179 millioner fra 128 millioner kroner året før.

Nettooverskudet - som Søstrene Grene ikke oplyser endnu - lød sidste år på 35 mio. kroner. Om 24 millioner kroner er resultatet, fremgår ikke. Forrige år steg egenkapitalen med flere millioner, end resultatet viste.

- Vi er utroligt glade for og stolte over, at kunderne tager så godt imod os over det meste af Europa samt i Japan, skriver CEO og medejer Mikkel Grene i pressemedddelelsen og tilføjer:

- Først og fremmest er det dog positivt, at vi nu for femte år i træk oplever en årlig vækst på mere end 5 procent på like for like-butikker – det vil sige omsætning uden de nyåbnede butikker .Det viser, at kunderne tager godt imod vores nye tiltag inden for eksempelvis design, nye produktkategorier og kampagner.

Butikker & eget design
Ifølge Mikkel Grene skal væksten ses som et resultat af, at man konstant holder fokus på, hvordan man skaber værdi for kunderne. Især den hyggelige butiksstemning og lanceringen af eget design har vist sig at være vækstmotorer.

Søstrene Grene har i de seneste år har satset mere og mere på eget design for at sikre sig, at kunderne altid kan finde unikke og nutidige produkter på hylderne.

Et hold af skandinaviske designere med base på hovedkontoret i Aarhus udtænker løbende nye designs, og særligt de store interiør-kollektioner i marts og september har for vane at skabe lange køer foran butikkerne, når produkterne rammer butikkerne.

Fornyelse er et kodeord i virksomheden. Produktudvalget skifter hele tiden, og hver uge rammer 30 – 40 nye produkterne butikkerne, hvoraf mange aldrig kommer igen.

- Vores evne og vilje til hele tiden at forny og udvikle os selv er blevet endnu mere vigtig i den foranderlige verden, vi lever i. Vi skal hele tiden være klar til at udfordre os selv og vores kunder med nye idéer og tiltag, fortæller Mikkel Grene i pressemeddelelsen.

Godt afsæt
Mikkel Grene fortæller, at man i de senere år har investeret voldsomt, men at det har været med til at bygge et stærkt fundament, der gør, at man kan øge antallet af butikker uden at omkostningerne følger med i samme grad.

På den baggrund forventer Mikkel Grene, at virksomheden også i indeværende år vil opleve en flot vækst og udvikling både på top og bundlinje, skriver han i pressemeddelelsen. Selv om bundlinjeresultatet slet ikke fremgår. 

Ledelsen forventer desuden en omsætning på mere end 1,5 milliarder kroner i 2017 i butikkerne, som ved årets udgang forventes at nærme sig et antal på 200.

- Vi ser et kæmpe potentiale for at åbne mange butikker i de kommende år, da vi har fået godt fat på nogle store, interessante markeder, afslutter han pressemeddelelsen.

Wood Supply forsøger at få en mundtlig kommentar om resultatet hos Søstrene Grene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081