Nordiske mesterskaber i økse og motorsav: Dansk chokafbud og lovende debutant
Timbersports er de nordiske mesterskaber i færdigheder med skovhuggerudstyr, og sportsgrenen er en yndet fritidsfornøjelse, blandet med arbejde, for mange ansatte i skovindustrien.
Men det danske håb i årets mesterskaber, som starter torsdag i Göteborg og varer til lørdag, adskiller sig fra de fleste.
18-årige Esben Pedersen er ganske vist fra Skørping ved Rold Skov og træner i Rold Skov Klub. Til gengæld er han selv i lære som elektriker og ikke i skovbranchen.
Det bekymrer ikke i det danske udøvermiljø, der tror stærkt på den danske debutant.
- Jeg er ikke i tvivl om at Esben i de kommende år bliver en af de bedste i Danmark, han ikke bare forstår sporten, han har i den grad viljen til at ville frem, siger den fynske skovhugger Brian Palsgaard, der selv har dyrket sportsgrenen professionelt siden 2010 og er kendt som "Øksemanden fra Kværndrup"
Esben Pedersen får sin mesterskabsdebut på en træls baggrund for den tredobbelte nordiske mester Preben Palsgaard. Han har så sent som i weekenden meldt afbud på grund af sygdom i sin familie.
Foruden Esben Pedersen består landsholdet af Brian Palsgaard, fra Kværndrup på Fyn, Mads Pedersen, fra Aarhus, Mattias Ringsholt og Martin Olsen, begge fra Bælum ved Rold Skov.
Stihl Timbersports Nordic Championship 2017 finder sted fra 24. til 26. august på Kungstorget centralt i Göteborg.