23948sdkhjf

JKE Design genindtager tabt storby

I dag findes køkkenkæden JKE Design ikke i store byer som Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Herning.

Men det vil køkkenproducenten med base i Jerslev i Vendsyssel lave om på, og første større by, som bliver indtaget, bliver Aarhus, hvor JKE Design åbner i dette forår.

- JKE Design åbner nye butikker over hele landet. Vi har hidtil fyldt meget i folks bevidsthed i udvalgte områder på Danmarkskortet, men antallet af områder skal nu udbygges og nye skal erobres. Særligt i og omkring de større byer vil vi åbne nye flagskibsforretninger, og den første bliver i Aarhus til foråret 2017, siger adm. direktør i JKE Design, Søren Overgaard.

Kæden har 14.000 følgere på det visuelle socialmedie Instagram, og med de kommende butikker vil JKE Design lave oplevelser for kunderne, som flugter med firmaets onlineprofil.

- De vil komme ind i en gennemtænkt køkkenbutik, hvor der er arbejdet med opstillinger af køkkenmodeller i form af tableau-udstillinger, som er udsnit af hele køkkener. På den måde får vi maksimal fleksibilitet og mulighed for at vise endnu flere køkkendesigns uden at det føles trængt. Vi vil give kunderne en klar og levende oplevelse. Vi vil sikre, at ligegyldigt om du bor i lejlighed, parcelhus eller i patriciervilla, så passer vores designs ind i dit hjem, siger Steen Gyldendal, marketingdirektør i JKE Design.

Når JKE Design åbner i Aarhus, er der to erfarne køkkenspecialister med baggrund i HTH på plads. Det bliver Chris Jakobsen, som kommer fra et job som salgschef for HTH i Jylland, og Morten Vammen, som har været filialchef i HTH Aalborg.

Adressen bliver på Tilst Søndervej i Tilst ved Aarhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078