23948sdkhjf

Duba-B8 nedlægger stillingen som produktionsdirektør

Kontormøbelfirmaet Duba-B8 siger nu farvel til sin produktionsdirektør Henrik Mark Mogensen.

Det bekræfter Peter Arndrup Poulsen, adm. direktør over for Wood Supply.

- Jeg kan bekræfte, at hans ansættelse hører op den første i første 2017, siger han. Og ønsker ikke at uddybe produktionsdirektørens afgang yderligere.

Han tilføjer dog, at stillingen ikke genbesættes. Det er mindst anden gang i dette efterår, at Duba-B8 nedlægger en direktørstilling.

- Det er korrekt, at vi har gennemført en række afskedigelser i 2016 i forbindelse med en tilpasning, vi har måttet foretage, siger Peter Arndrup Poulsen.

Duba-B8 var med i opløbet til at sikre yderligere 4 år som kontormøbelleverandør til store dele af den offentlige sektor - en SKI-aftalen. Duba-B8 tabe udbudsrunden i år, som i stedet blev vundet af Scan Office. Det har ført til nedskæringer i virksomheden, men allerede før udbudsrunden blev afgjort, skar Duba-B8 stillinger bort.

Der er dog ikke kun blev skåret i 2016 hos Duba-B8. En konkurs hos kontorkonkurrenten Hass/Berg fik sidst i oktober Duba-B8 til ansatte nogle tidligere Hass/Berg-medarbejdere for at styrke sig i hovedstaden.

Peter Arndrup Poulsen trådte selv til 1. januar i år.

Det er ikke lykkedes for Wood Supply at få en kommentar fra Henrik Mark Mogensen selv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094