23948sdkhjf

Produktnyhed: Unik dansk 50´er barnestol relanceres

Verdensberømmet dansk design fra firmaet Architectmade kan nu atter byde børn på siddekomfort og fri udfoldelse af fantasien.
- Mit mål med stolen var at skabe en kombination af en børnestol og et legemøbel appellerende til børn egen fantasi og deres varierende fysiske og psykologiske behov.

Således forklarede den internationalt berømmede designer Kristian Vedel selv baggrunden for den succes, han skabte med sin børnestol fra 1952. Længe før verden satte ord som innovation og multifunktionalitet på dagsorden.

- Barnestolen er essensen af godt dansk design med dens smukke og spændende former tilsat en i alle detaljer gennemtænkt funktionalitet. Selve ideen om en multifunktionel stol til børn er genial og passer perfekt til børns dagligdag, hvor leg kombineres med læring, og hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen., siger Morten T. Jensen, direktør for Architectmade, som netop nu relancerer den berømte barnestol.

Den multifunktionelle barnestol, der er rent dansk i materiale og håndværk, er formet som en halvcylinder i bøgefinér. Den har udfræsede riller til horisontalt placerede plader, hvilket giver utallige muligheder for individuelle kombinationer.

Afhængig af pladernes placering skabes eksempelvis den lave eller høje stol, et bord eller vuggen til dukken. Og med to plader står den sikre stol til familiens yngste klar.

Læs mere på www.architectmade.com

Kilde: Architectmade

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062