23948sdkhjf

Thortrans Gruppen sigter mod Nordkap med overtagelse

Med opkøb af østjysk transportfirma vil logistikkæmpen dække hele Skandinavien.
Thortrans Gruppen med base i Randers udvider sit møbellogistiske netværk af virksomheder med et opkøb af Nielsen Møbellogistik i Vejle.

Det nye firma til samlingen lægges sammen med Thortrans-firmaet Con Way Furniture Transport i Randers, som dækker Norge og Sverige. Med Nielsen Møbellogistik vil de til sammen kunne dække hele Skandinavien.

Nielsen Møbellogistik har hidtil kørt helt op til det nordlige Sverige og Norge.

Med sammenlægningen vil Con Way lancere et nyt nordisk koncept.

- Det gør, at vi kan tilbyde afgang til Norge og Sverige mandag, og levering samme uge. Det mener vi, er branchens bedste og korteste leveringsservice, som skaber en konkurrencemæssig fordel for de kunder, der bruger os, siger Thortrans Gruppens direktør Lars Kristensen.

Samtidig håber han, at købet kan optimere nogle interne processer, som kommer kunderne prismæssigt til gavn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096