23948sdkhjf

Produktnyhed: Specialdesignet kontorstol introduceres i Skandinavien

Dauphin har taget højde for skandinavernes kropsbygning, holdninger og smag i designet af en ny, specialdesignet kontorstol.
Alfa S er navnet på en helt ny kontorstol designet og produceret udelukkende til det skandinaviske marked af den tyske møbelproducent Dauphin i Offenhausen nær Nürnberg.

Bag produktionen af stolen ligger mere end to års udviklingsarbejde. Et arbejde, der blandt andet har omfattet et studie af skandinavernes højde og drøjde, deres meninger om design og ergonomi.

Udover egentlige feltstudier har udviklingen også baseret sig på forslag og ideer fra Dauphins skandinaviske forhandlernet.

- Vores forhandlere er dagligt i kontakt med brugerne, der helt naturligt har både krav og ønsker til en stol. I vores kontakt med kunderne, og ønsket om at give dem de bedst mulige løsninger, har vi en lang tradition for at samarbejde med specialisterne i Offenhausen. Det har nu ført til en stol udelukkende til det skandinaviske marked, siger salgsdirektør Anette Døssing, Dauphin Scandinavia.

Stolen er holdt i et enkelt og stilrent design. Funktionelt indeholder den alle de finesser man kan integrere i en kontorstol. Stolen leveres med og uden armlæn, valgfrit betræk og flere typer af fodkryds.

- Udviklingen af Alfa S understreger Dauphins position som en europæisk leverandør, der er i stand til at lytte til forbrugerne og se forskel på enkeltmarkederne. I Nordeuropa foretrækker vi enkle og rene linjer.

Kilde: Dauphin Scandinavia

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125