23948sdkhjf

Hammel skaber nye kontakter på Köln-messen

I år høstede man en stor frugt af messebesøget i 2014, og alt tyder på, at årets messe giver pote for den østjyske møbelproducent.
Møbelmessen IMM Cologne 2016 er i gang i disse dage, hvor 60 udstillere ud af 1200 er danske. Blandt andre Hammel Furniture, som satser helt ensidigt på at udbrede kendskabet til sin opbevaringsserie Mistral og de tilhørende møbler under samme brand.

Det er netop for at slå brandet fast over for nuværende og nye samarbejdspartnere, at Hammel har hejst det brede Mistral-banner.

- Det er et univers og koncept, som vi gerne vil have, at kunderne lærer at kende og forstå, siger Hammel-direktør Jens Ole-Staghøj fra messestanden i Köln.

Mistral-serien drejer sig om opbevaringsmøbler, som passer ind i alle hjemmets rum. Dertil er der udviklet nogle tilhørende produkter som knager og skriveborde, der passer ind i universet.

Indtil videre er det gået som forventet og mere til for Hammel Furniture, siger Jens Ole-Staghøj.

- Der er stadigvæk dage tilbage, og mere vil jo altid have mere, men indtil nu er det mere end godkendt. Man kan mærke en større optimisme i møbelbranchen. Hvert år bliver der lagt nye lag på, siger han.

Det er ikke kun kendte danske kunder, som Hammel har været i kontakt med. Der har været kontakter til aktører fra nye lande som Estland, Spanien, Taiwan og USA og kontakter i eksisterende eksportlande som Tyskland og Schweiz. Jens Ole-Staghøj er optimist, men:

- Det er her, man skaber relationen, og bagefter skal man hjem og arbejde for det.

Han nævner en svensk kæde som EM, der traf Hammel Furniture på Köln-messen for to år siden. I år blev en aftale skrevet under, og han håber, at det samme vil ske med nogle af de nye kontakter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078