”Du skal være nysgerrig og altid gøre dit bedste”
Jeppe Aagaard Andersen modtog torsdag træbranchens arkitekturpris. Læs et portræt af den 62-årige landskabsarkitekt her.
Manden bag den imponerende forvandling af havnen, der har været i gang i mere end 25 år, er den 62-årige danske landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen.
- Kronborg er et godt eksempel på den forenkling, jeg beundrer så meget. Man skulle jo kunne se slottet, så jeg har taget udgangspunkt i den oprindelige geometri og ryddet gevaldigt op, så slottet har fået et meget stærkere udtryk. Og så var det vigtigt, at der var bænke. Jeg ville have, at folk skulle kunne sætte sig ned og nyde synet af Kronborg uden at købe noget. Det er blevet til i alt 1,6 km siddebænk – det burde være nok, fortæller han med et grin.
Det rekreative område på havnen er blot én af grundene til, at den garvede landskabsarkitekt netop har vundet arkitekturprisen Danish Wood Award 2014. Hans portefølje bugner af spændende arkitektoniske landskaber. Som Sundspromenaden i Malmø, der med sine store promenader og trætrapper markerer overgangen mellem byen og havet, hurtigt blev et ikon, der i dag er kopieret over hele verden.
- Jeg har altid godt kunnet lide træ. Jeg brugte træsorten Azobé fra Elfenbenskysten til både Malmø og Kronborg – det er en fantastisk træsort, som er meget hård, og jeg har faktisk brugt den til alt siden. Du vasker den bare i saltvand, så holder den sig rigtig fint, forklarer han.
Design i blodet
Forkærligheden til det naturlige materiale stammer helt tilbage fra barndommen i Nordsjælland. Jeppe er søn af den kendte billedkunstner Gunnar Aagaard Andersen og vokset op på det store landsted Munkeruphus i Dronningmølle, som i dag er fredet.
Landstedet havde en pragtfuld park, og Jeppe elskede at gå rundt i hælene på gartneren, og på den måde fik han faktisk en fuld gartneruddannelse. Det var netop havekunsten, der gjorde udslaget, da han skulle vælge retning på Kunstakademiet, hvor han blev færdig som landskabsarkitekt i 1980.
- Det lå meget naturligt for mig, og landskab er ikke så bundet som arkitektur. Det er meget friere.
Der var dog umiddelbart ingen arbejde at få, så Jeppe arbejdede et par år som researcher på designtidsskriftet Mobilia, da telefonen en dag ringede. Det var den danske landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderson, der, sammen med arkitekt J.O. von Spreckelsen, netop havde vundet den internationale konkurrence om bygningen af La Grande Arche i Paris. ’Vi starter i morgen, er du med?’, lød det. Og det kunne Jeppe ikke sige nej til.
- Jeg tegnede dag og nat på det projekt i seks år. Jeg lærte at arbejde med store ting, der hele tiden forandrer sig, og det gav mig modet til at kaste mig over større arbejder. Der er ikke noget nær ved og næsten i det her fag. Enten er det der – eller så er det der ikke. Du skal være nysgerrig og gøre dit bedste. Det er det allervigtigste. Og så kan det godt være, det tager fire måneder at tegne én streg.
I 1989 stod en ny moderne udgave af Triumfbuen klar i La Défence i Paris. Og derefter startede Jeppe sin egen tegnestue i Helsingør – selvfølgelig med udsigt over vandet. For det er en anden af hans kæpheste. Han er vild med vand.
- Jeg har altid boet ved vandet, og der er vand i alt, hvad jeg har lavet. Hvis det ikke har været der i forvejen, så har jeg lavet det. Vand er et spændende element, du ikke selv kan styre, så det giver noget jazz til et landskab.
Ud over fascinationen af vand har han igennem hele sin karriere ladet sig inspirere af historien.
Historisk inspiration
Samtlige af Jeppe Aagaard Andersens værker tager udgangspunkt i den historiske baggrund, historiske bygninger eller parker og tilføjer et element af nutid.
- Jeg synes, det er en spændende udfordring at sætte sig ind i historien og komme med et kvalificeret modspil. Barokken har inspireret mig meget. Jeg er dybt fascineret af de her 2-300 år gamle parker og bygninger, som stadig fungerer i dag, forklarer han.
Inden Jeppe Aagaard Andersen går i gang med et nyt projekt kigger han altid lidt i et par historiske bøger, og så dukker der altid en eller anden idé op.
- Oftest er det noget helt andet end det jeg kigger på, men det sætter altid nogle tanker i gang.
Og så er han stor tilhænger af at bygge modeller, som kan vendes og drejes. For ham handler arkitektur nemlig om at se.
- Det gælder om at styre sine øjne, så du ved, hvad du kigger efter, for du ser forskelligt fra dag til dag.
I sine unge år tilbragte han flere år i Italien, hvor han studerede de store slotte og smukke historiske haver. Han boede blandt andet på San Cataldo, et gammelt renoveret kloster ved Amalfikysten, hvor danske kunstnere kan søge om et stipendium i en længere periode.
- Det var fantastisk. Jeg tegnede om dagen i Pompei og forsøgte at få templerne til at blive rummelige. På den måde fik jeg sneget mig ind på forhistorien, og det var vigtig for mig.
Senere læste han kunsthistorie i Napoli og brugte tre år på en opmåling over træernes gruppering og bevægelse i det italienske landskab på Posletten.
- Det blev aldrig publiceret, så det er min lille hemmelighed, men meget af det jeg gør, er inspireret af mine resultater fra dengang.
Siden tiden i Italien har han rejst hele verden rundt. Flere gange.
En lille verden
Da hans far døde i 1982, solgte familien det store landsted, og det gav midler til at rejse ud i verden på ny. Denne gang rejste Jeppe blandt andet til Malaysia, New Zealand, Mauritius og Sydamerika for at studere regnskove. Og al rejseriet betød, at han blev aktiv og vicepræsident i den internationale landskabsorganisation IFLA, lavede landskabsprojekter og gæsteunderviste på universiteter over hele verden.
- Verden er meget lille, og det er vigtigt at komme ud og se andre ting end Danmark. Så længe der er krise i Danmark, i hvert fald inden for arkitekturen, er der ingen grund til at blive her et minut længere end nødvendigt. Verden er fyldt med spændende ting.
Det var da også i Columbia, hans to børn blev født. Sammen med sin kone adopterede han først sønnen Oscar, der i dag er 24, og siden datteren Marie, 21, og de har været vant til at rejse verden rundt lige siden.
I 2002 vandt han Jeppe Aagaard Andersen en stor opgave i Sidney, Sidney University Campus, og det blev begyndelsen på hans australske eventyr, hvor han i dag sammen med to australske partnere har firmaet Andersen Hunter Horne med 22 mand på tegnestuen. Jeppe tilbringer en uges tid i Sidney 8-10 gange om året, og ellers starter han dagen med at sætte sig ved sin computer og gennemgå de seneste tegninger fra tegnestuen hver dag fra klokken 6-8 om morgenen. Hans danske tegnestue er til gengæld svundet ind til at kun at omfatte ham selv og siden august i år har han haft fast base i Oslo i hverdagene, hvor han underviser på arkitektskolen i Oslo AHO som professor i landskab.
- Jeg er kommet til et sted i mit liv, hvor jeg ikke længere har brug for at holde på mine ideer for at undgå at blive kopieret. Jeg har fået friheden til at give det videre til nye generationer, og det er enormt spændende.
Det betyder dog ikke, at der ikke er nye spændende ting på vej fra landskabsarkitektens egen hånd.
- Det afholder mig selvfølgelig ikke fra at lave nye ting. Jeg kan slet ikke lade være, fortæller han.
Portrættet af landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen er leveret af Træinformation
Eksempler på Jeppe Aagaard Andersens arbejde
Sundspromenaden, Malmø, 2001
Som overgang mellem byen og havet er placeret trætrapper, der varieres i hele promenadens længde. Trapperne vender både mod vandet og mod byen og indbyder i deres udformning til ophold. Promenaden tegner horisonten mod Øresund, og en trappe fører fra promenaden helt ned i vandet og er blevet et af de mest besøgte badesteder i Malmø.
Kronborg, Helsingør, 2013
Kronborg er på UNESCOs Verdensarvliste og er samtidig et stærk arkitektonisk og national symbol. Formålet med kulturhavnen var at skabe en åben plads omkring Kronborg, der fremhæver dens strategiske placering i Øresund og samtidig giver frit udsyn til slottet for turister og indbyggere i Helsingør. Det rekreative område har desuden 1,6 km træbænk.
Sydney University, 2010
Campusområdet ved Sydney University skaber overskuelighed i det eklektiske og komplekse universitetsmiljø. Designet er inspireret af Ramblaen i Barcelona og Havana og skaber sammenhæng fra syd til nord med en smuk fortovsrute under de allerede eksisterende træer.
Sundspromenaden, Malmø, 2001
Som overgang mellem byen og havet er placeret trætrapper, der varieres i hele promenadens længde. Trapperne vender både mod vandet og mod byen og indbyder i deres udformning til ophold. Promenaden tegner horisonten mod Øresund, og en trappe fører fra promenaden helt ned i vandet og er blevet et af de mest besøgte badesteder i Malmø.
Kronborg, Helsingør, 2013
Kronborg er på UNESCOs Verdensarvliste og er samtidig et stærk arkitektonisk og national symbol. Formålet med kulturhavnen var at skabe en åben plads omkring Kronborg, der fremhæver dens strategiske placering i Øresund og samtidig giver frit udsyn til slottet for turister og indbyggere i Helsingør. Det rekreative område har desuden 1,6 km træbænk.
Sydney University, 2010
Campusområdet ved Sydney University skaber overskuelighed i det eklektiske og komplekse universitetsmiljø. Designet er inspireret af Ramblaen i Barcelona og Havana og skaber sammenhæng fra syd til nord med en smuk fortovsrute under de allerede eksisterende træer.