Kom helt tæt på GMV’s løfteløsninger på Dansk Liftmesse i Odense
Den 21. og 22. maj deltager vi hos GMV på Dansk Liftmesse på havnen i Odense. Her kan besøgende opleve vores løsninger til løft, transport og præcisionsmontage – blandt andet Lasius Pick & Carry kraner, ErgoMover elektriske transportvogne og Winlet vinduesløftere.
Oplev maskinerne i praksis
Når Dansk Liftmesse 2026 løber af stablen på havnen i Odense, er vi hos GMV med på udstillerlisten. Den 21. og 22. maj viser vi et udvalg af vores maskiner frem – alle udviklet til opgaver, hvor tunge emner skal løftes, flyttes og monteres sikkert og præcist.
På standen kan besøgende blandt andet opleve løsninger til montage af glas, vinduer og byggeelementer. Her er kompakte maskiner, høj manøvredygtighed og god kontrol ofte afgørende for, at arbejdet kan udføres effektivt.
Løfteløsninger til trange arbejdsforhold
Vi demonstrerer blandt andet Winlet vinduesløftere til løft med vakuum, krog eller pallegafler, Lasius pick & carry kraner samt ErgoMover elektriske transportvogne til håndtering af tunge emner.
Fælles for løsningerne er, at de er velegnede til opgaver, hvor pladsen er begrænset. Den kompakte konstruktion gør det muligt at komme tæt på opgaven og arbejde i områder, hvor større maskiner kan have svært ved at manøvrere.
GMV’s eneste danske messe i år
Dansk Liftmesse bliver vores eneste danske messe i år. Derfor ser vi frem til to dage med faglige dialoger, praktiske demonstrationer og mulighed for at rådgive om konkrete løfte- og håndteringsopgaver.
På standen kan besøgende møde Henrik B. Skibsted, Export Manager Europe, og Lars V. Mathiasen, salgschef. De står klar til at svare på spørgsmål og hjælpe med at finde den rette løsning til forskellige typer opgaver.
Se, hvad vi tager med
➡️ Se alle maskiner, vi tager med på Dansk Liftmesse 2026.
Se udvalget og læse mere om de konkrete løsninger, vi demonstrerer på standen.