Stark investerer i en omfattende ombygning og udvidelse af sin forretning i Viby, der samler to forretninger i Aarhus Syd.
Ifølge Stark-direktør skal udvidelsen give mere plads og skab bedre flow gøre hverdagen lettere for håndværkerne.
- Mere plads, bedre flow og nemmere adgang til materialer skal gøre hverdagen lettere for de mange lokale tømrere, murere, kloakmestre osv., som vi servicerer og rådgiver hver eneste dag, siger salgsdirektør i Stark, Mads Brejnholt Madsen, i en pressemeddelelse.
AnnonceDen nye forretning på hjørnet af Skanderborgvej og Gunnar Clausens Vej bliver dobbelt så stor som den nuværende og indrettes som en moderne trælast med fokus på logistik og tilgængelighed.
- Vi har lagt vægt på, at kundernes hverdag påvirkes mindst muligt, når de to forretninger samles. Derfor gennemfører vi ombygningen, mens begge forretninger fortsat er åbne, så kunderne kan handle hos os som normalt i hele perioden, lyder det videre fra trælastdirektøren.
Annonce
Udvidelsen sker samtidig med, at Stark samler aktiviteterne fra Aarhus C og Viby i én enhed. Flytningen fra Daugbjergvej frigør arealer til byudviklingsprojektet Trælasten.
AnnonceDen nye forretning får et samlet bygningsareal på cirka 8.400 kvm, herunder en udvidet butik, drive-in og lagerfaciliteter samt kontor- og mødefaciliteter. Under byggeperioden holder begge eksisterende forretninger åbent.
Projektet forventes færdigt i sommeren 2027.
AnnonceKort om Stark Aarhus Syd
- Det samlede bygningsareal bliver cirka 8.400 kvm
- Butiksarealet udvides til cirka 2.000 kvm
- Udendørs drive-in og haller udvides til cirka 5.800 kvm
- På førstesalen over butikken kommer kantine, kontorer og mødelokaler på cirka 600 kvm
- Byggeriet forventes færdigt sommeren 2027
- Stark i Aarhus C og Viby holder åbent i hele perioden
Kilde: Stark

