23948sdkhjf

Ny vinduestype giver ordrer til Krone Vinduer

Krone Vinduer sigter på succes med nyt kombinationsvindue udført med udvendig del i kebony, et svanemærket alternativ til tropiske træsorter.
Vinduesproducenten Krone Vinduer har tilføjet produktporteføljen af vinduer og døre et nyt kombinationsvindue i kebony, som firmaet ser som et godt, miljøvenligt alternativ til de eksotiske træsorter.

- Vi lægger vægt på bæredygtighed og minimal vedligeholdelse. Derfor er kebony et oplagt miljøvenligt, alternativ til teak og mahogni. Kombinationen af tre-lags glas og en vedligeholdelsesfri overflade sikrer kunderne et vindue, som sparer dem penge på både kort og lang sigt, siger Christian Olesen, projektdirektør Krone Vinduer.

Flere store opgaver på vej
Selvom brugen af kebony er relativt ny for Krone Vinduer, har det allerede givet større ordrer til projektafdelingen. Blandt andet er leveret kombinationsvinduer med kebony ude og fyrretræ indvendigt til Vibenhus Skole på Østerbro i København, forklarer Christian Olesen.

Fremadrettet er der også store forventninger i Krone Vinduer til øget efterspørgsel efter kebony-produkter, som endnu befinder sig i etableringsfasen på markedet. Blandt andet fordi vinduets grønne profil går fint i tråd med den stadigt stigende fokus på miljøpåvirkning. Det lave vedligehold på den lange bane betegnes også som et felt, der gør kombinationsvinduerne i kebony attraktive.

Kebony er en proces, hvor bæredygtigt træ eksempelvis fyrretræ er gjort mere holdbart, stabilt og 50 procent hårdere end teaktræ. Kebonisering er en imprægnering af fyrtræ i en væske udvundet af et restprodukt fra landbrug uden brug af kemikalier. Herved opnås blandt andet meget høj modstandsdygtighed mod råd, svamp og et minimalt vandoptag og hermed meget lang levetid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074