23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Møbelproducent lukker efter tre årtier

Scancom International indstiller produktionen på sine fabrikker og lukker ned
Annonce

Lars Larsen Group har foretaget en stor beslutning og lukker Scancom International, der i over 30 år har produceret udendørsmøbler.

Virksomheden, som har haft sin primære produktion i Vietnam og hovedkontor i København, har gennemgået en omfattende turn­around i de seneste to år, men det har ikke været muligt at genskabe en bæredygtig forretningsmodel. 

Annonce

I det seneste regnskab blev det til et underskud på 150 mio. kr. Nu tager Lars Larsen Group konsekvensen af de mange tab og lukker Scancom International. 

- Vi samarbejder med relevante myndigheder og fagforeninger for at sikre en så god overgang som muligt for vores medarbejdere - både i Vietnam og på vores øvrige lokationer - samtidig med, at vi opretholder vores forpligtelser over for kunder og partnere, udtaler Peter Andsager, bestyrelsesformand i Scancom International.

Annonce

SCANCOM INTERNATIONAL A/S
Regnskabsår 2024/25 2023/24 2022/23
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 899,3 861,0 974,1
Bruttofortjeneste 65,6 42,0 186,2
Resultat af primær drift -146,4 -171,8 -21,8
Resultat før skat -166,9 -197,1 -68,2
Årets resultat -150,3 -165,8 -54,0
Balancestatus 592,2 774,1 915,2
Egenkapital 435,0 594,3 760,1
Antal ansatte 2352 2351 2690
Kilde: CVR

Lukningen kommer på baggrund af en vedvarende nedgang i omsætning og stigende omkostningspres, som har præget virksomheden siden Covid-19-pandemien. 

Annonce

På trods af udskiftning og styrkelse af ledelsen, samt støtte fra ejeren Lars Larsen Group, er det ifølge virksomheden ikke lykkedes at vende udviklingen.

Et dyrt opkøb

ScanCom blev grundlagt i Korsør i 1995 og har haft kommercielle og produktionsmæssige aktiviteter i blandt andet Vietnam, Brasilien, Indonesien, Tyskland og Storbritannien. 

Virksomheden blev i 2019 fuldt overtaget af Lars Larsen Group A/S, som forinden havde været minoritetsejer i mere end et årti. 

Annonce

Siden den fulde overtagelse har havemøbelproducenten tabt samlet 373 mio. kr. Det var kun i 2021/2022, at det lykkedes at lave et overskud på 5 mio. kr. 

Alexander Falter var adm. direktør for Scancom International, og han sagde i forbindelse med præsentationen af seneste underskud, at fundamentet var lagt for "en mere bæredygtig og profitabel fremtid". 

- Vi sigter mod at øge salget betydeligt i de kommende år gennem en robust forsyningskæde og et stærkt fokus på kvalitet og ansvarlighed. Med de stabile rammebetingelser i Vietnam og den platform, vi har opbygget i løbet af det seneste år, er vi godt positioneret til at nå vores ambitioner, lød det fra Alexander Falter.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.07|