23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Dansk møbelfabrik slår sig sammen med europæiske producenter

Halvdelen af Magnus Olesen blev opkøbt i september. Det var der en større plan med. Den midtjyske møbelproducent bliver en del af europæisk møbelgruppe 

Det står nu helt klart, hvad Magnus Olesen bliver en del af. 

Møbelproducenten, der ligger i midtjyske Durup og har rødder tilbage til 1937, bliver en del af en fælles europæisk platform. Den går under navnet Workspace Factories. Fem europæiske producenter af kontor- og arbejdspladsinventar bliver en del af denne gruppe. 

Det sker efter, at knap halvdelen af Magnus Olesen blev opkøbt af den belgiske møbelkoncern New Office Invest B.V. i september. 

Majoriteten er dog på danske hænder. Nils Knudsen, der overtog virksomheden i 2013, ejer 51 pct. af det selskab, der blev oprettet i forbindelse med opkøbet i september. 

Dette selskab bliver nu en del den europæiske møbelgruppe. 

- Ved at kombinere styrkerne fra alle fem virksomheder, som alle bevarer deres individuelle identitet, kan gruppen nu tilbyde en komplet portefølje af produkter. Lige fra anerkendt dansk designede træmøbler til sofistikeret metalopbevaring, skræddersyede skabe, fleksible hybride arbejdsstationer, arbejdsstole, polstrede siddepladser, akustikløsninger og rumdelere, udtaler Goswin Fijen, grundlægger og en del af direktørgruppen hos Workspace Factories.

Gruppen beskæftiger samlet 490 medarbejdere og sigter mod en samlet omsætning på 125 mio. euro i 2026.

De fem producenter er Viasit og Rofa fra Holland og Tyskland, Pami og Robberechts fra Belgien samt danske Magnus Olesen, som tilsammen dækker alt fra kontorstole og metalopbevaring til træmøbler og akustikløsninger.

Et godt match

Wood Supply kunne i september fortælle, at Magnus Olesen var blevet opkøbt. Nils Knudsen havde i et års tid forhandlet med en europæisk møbelkoncern. Det begyndte efter flere år med minus på bundlinjen. 

Durup II A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 16,3 11,6 15,4
Resultat af primær drift 2,8 -2,8 -1,6
Resultat før skat 0,2 -4,9 -2,7
Årets resultat 0,1 -3,8 -2,1
Balancestatus 52,6 52,3 62,0
Egenkapital 16,9 15,5 17,8
Antal ansatte 30 40 48
Kilde: CVR

Da aftalen blev indgået om salget af 49 pct. af virksomheden, fortalte Nils Knudsen, at fabrikken fik adgang til 400 forhandlere på det europæiske marked. 

- Det gør, at det er et godt match for os, sagde han. 

Nils Knudsen og møbelkoncernen New Office Invest B.V. havde samtidig stiftet et nyt selskab under navnet Magnus Olesen Design. 

Lokal produktion

Ifølge den netop udsendte pressemeddelelse skal samarbejdet skabe en stærkere fælles position på det europæiske marked, hvor bæredygtighed og lokal produktion er centrale elementer. 

Samarbejdet adskiller sig fra internationale konkurrenter ved udelukkende at producere i Europa. Møbelgruppen har således fabrikker i Belgien, Holland, Tyskland og Danmark.

- Europa har fortsat en unik tradition for møbelproduktion. Ved at samle vores ekspertise på dette område fremtidssikrer vi gruppevirksomhederne og sikrer arbejdspladser på lang sigt. Individuelt kan vores virksomheder ikke opnå dette, men sammen kan vi, udtaler Olivier Robberechts, medaktionær og direktør i gruppen.

Vanskelig tid i Durup

Inden opkøbet solgte Magnus Olesen, der består af omkring 30 medarbejdere, primært møbler til de skandinaviske forbrugere. Den nye møbelgruppe gør det muligt at sælge til flere lande - og det var Nils Knudsen netop glad for, da Wood Supply snakkede med ham i september.

- Det skandinaviske marked har været udfordrende de senere år, og jeg har derfor arbejdet for at få åbnet vores salg til Tyskland, Frankrig og Benelux-landene. Det bliver der mulighed for med denne aftale, og det giver os bedre mulighed for at afsætte vores varer og modstå de udsving, vi oplever i branchen. 

Samtidig lød det, at Magnus Olesen var sårbar overfor faldende valutakurser i Norge og Sverige. En presset forbrugertillid i Danmark gjorde det samtidig vanskeligt at skabe vækst.

Magnus Olsen gik kortvarigt konkurs inden opkøbet, men det var ifølge direktøren unødvendigt og uheldig timing - for der var ved at komme på plads med den nye medejer.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|