23948sdkhjf

Unik adgang: Kom med ind i vinduesgigants vindtunnel

Bag lukkede døre i Østbirk tester Velux sine vinduer med ekstrem vind og regn. Building Supply har været med på besøg

I udkanten af Velux’ udviklingscenter i Østbirk gemmer sig en maskine, der kan generere orkanlignende tilstande.

Vi kan teste alt fra en let brise til orkan, faktisk op til 40 m/s, hvilket er godt over orkanstyrke i Europa Jørgen Frederiksen, ansvarlig for test af Velux-produkter

Her er ingen store velkomstskilte, og døren er normalt låst for alle andre end et lille hold teknikere og produktudviklere. 

Bag døren gemmer sig en af koncernens mest ekstreme testfaciliteter: en vindtunnel, hvor Velux' vinduer udsættes for og alt det værste, vejrguderne kan finde på i form af storm og regn.

- Det giver rigtig god mening at sikre sig, at vores produkter er vandtætte.

Ordene kommer fra Jørgen Frederiksen. Han arbejder til dagligt i udviklingsafdelingen med test af producentens produkter, inden de er klar til at blive sendt ud til kunderne

Fra brise til orkan

I testcentret står en stor trækasse, hvor Velux’ produkter monteres, som de ville være i virkeligheden. 

Vinden pisker hen over kassen med op til 40 meter i sekundet, og regnen falder i mængder, der overstiger selv de værste danske skybrud. Vindtunnelen er en såkaldt closed-circuit open jet-model. Luften recirkuleres, men blæses som en åben stråle hen over testhuset. 

Fire turbiner med en samlet kapacitet på 1,3 megawatt driver luftstrømmen.

- Vi kan teste alt fra en let brise til orkan, faktisk op til 40 m/s, hvilket er godt over orkanstyrke i Europa, siger Jørgen Frederiksen.

Samtidig simuleres ekstreme regnskyl med op til 200 mm regn i timen. Det svarer til mere end en kvart årsnedbør årsnedbør på en time.

Husk at boltre løse ting fast

Foruden vandtæthed handler testene også om sikkerhed. Hvad sker der, hvis en kunde glemmer at lukke vinduet, før stormen rammer?

- Det skal måske ikke nødvendigvis kunne fungere fuldt ud i sådan en situation, men det er vigtigt, at der ikke falder dele af, forklares det.

Derfor er vindtunnelen også udstyret med et net, der fanger løse genstande, hvis noget skulle ryge af under testen. Ved fuld vindstyrke tager det kun et kvart sekund for en genstand at nå nettet.

Små ændringer, store krav

Det er ikke kun nye produkter, der bliver testet i apparatet. Selv små ændringer i eksisterende produkter som nye beslag, materialer eller monteringsmetoder kræver en ny gennemgang i vindtunnelen.

Den typiske test varer omkring ti minutter, og derefter følger op til en halv times verifikation. I udviklingsfasen kan det tage betydeligt længere tid. Især hvis der opstår utætheder, der kræver fejlretning og gentagelser.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078