En af de største barrierer for udbredelsen af biobaserede byggematerialer er ifølge seniorforsker ved Aalborg Universitet Torben Valdbjørn Rasmussen, at der fortsat er mangel på vejledninger og dokumentation. Genrefoto: Colourbox

Bæredygtighed og bæredygtige byggematerialer er på alles læber, men når danske boligejere skal bruge dem i deres bygninger, så er der en skepsis for, hvor meget materialerne - ja, kan bære.

For mere end en tredjedel af boligejerne er skeptiske overfor materialernes ydeevne og levetid. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for gulvvirksomheden Timberman.

Her anser 37 pct. af de adspurgte boligejere "tvivl om kvalitet og holdbarhed" som en af de største barrierer for at vælge bæredygtige løsninger, kun overgået af høje omkostninger.

- Den forskel skal vi have udlignet – og vi har faktisk ikke et valg. Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.

Mogens Fisker, adm. direktør i Timberman, understreger, at tvivlen viser, at byggebranchen har et stykke vej at gå for at opbygge forbrugernes tillid til bæredygtige materialer.

- Helt generelt har vi nogle utrolig dygtige ingeniører og håndværkere i alle led, men vi har også en tendens til at bruge de produkter, vi er vant til at bruge og har haft gode resultater med tidligere, siger direktøren.

Han understreger dog, at det ikke er så let bare at skifte til mere bæredygtige materialer.

- Når man kommer med nye produkter og nye måder at gøre tingene på, så skal man jo også give alle led i processen en sikkerhed for, at det, man har, fungerer mindst lige så godt som det andet, afslutter han.

- At der er så udbredt en tvivl blandt danske boligejere indikerer, at vi stadig som branche har et stykke arbejde foran os for at vinde forbrugernes tillid til de mere bæredygtige materialer, lyder det fra Mogens Fisker, der er adm. direktør i Timberman. Foto: Timberman

- Den forskel skal vi have udlignet

Men hvorfor så denne mistillid? Svaret skal ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, findes i manglen på byggevejledninger og teknisk fælleseje, som er et sæt redskaber for god byggeskik. 

- Når en håndværker skal lave et stykke arbejde og ikke har adgang til klare anvisninger og vejledninger, som er en del at det tekniske fælleseje, skal han selv tage ansvar for det udførte. Alternativt kan bygherren tage ansvaret, hvis han ønsker bestemte materialer og en bestemt udførelse, siger seniorforskeren.

Han peger på, at skulle der opstå problemer med et stykke arbejde, går man tilbage og kigger, om det udførte er lavet i overensstemmelse med teknisk fælleseje. Er det ikke det, så har håndværkeren lavet en løsning, som vedkommende selv tager ansvar for.

- Når du køber en bygning, så har du en forventning til, hvordan den er opført, og hvordan detaljerne er lavet. Du ville ikke købe den, hvis bygningens holdbarhed i tid var noget, du skulle tro på, siger han.

Han understreger, at det tekniske fælleseje er grundlaget for, hvordan vi arbejder inden for byggeriet. Det er en række uformelle standarder og måder at opnå korrekt praksis på og således den ypperste viden og udbredt korrekt praksis på et område. 

- Følger man den, føler vi os tilstrækkeligt sikre på, at ydeevnen er, som den vi kender og har gode erfaringer med.

Ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen bliver der heldigvis udviklet mange løsninger med biobaserede materialer, men det tager tid, og det er omkostningstungt at få dokumenteret korrekt anvendelse af dem. 

- Den forskel skal vi have udlignet – og vi har faktisk ikke et valg, lyder det fra seniorforskeren.

Kigger vi eksempelvis på vores naboer i Sverige, har man i mange år i vid udstrækning anvendt træ og andre biobaserede materialer, lyder det fra seniorforsker ved Aalborg Universitet Torben Valdbjørn Rasmussen. Jørgen True/Studie-E

Svenske briller

Han peger på, at det er nødvendigt - og i den grad muligt - at overgå til fornybare ressourcer. Kigger vi eksempelvis på vores svenske naboer, har man i mange år brugt træ og andre biobaserede materialer.

- Forskellen er dog, at Sverige er et land, der har brugt træ i rigtig lang tid, og spørger du svenskere, hvad et rigtigt hus er bygget af, så siger de træ. I Danmark er det sten. Det er en grundopfattelse, som vi skal have arbejdet med. Det er et meget langt og sejt træk, som handler om kultur, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Kan vi ikke bare bruge noget af det viden om eksempelvis at bygge med træ, som de har i Sverige?

- Vi kan sagtens bytte viden, men vores syn på brand er anderledes end andre lande omkring os. Vi har skærpede krav, og det har vi traditionelt set haft, siden København brændte for tredje gang, siger han.

- Det gør det mere besværlig, fordi vi er oppe imod den barriere, at materialerne kan brænde. Du skal derfor påvise, at det ikke kan brænde - eller rettere, at den måde, du anvender materialer på, opfylder de danske brandkrav - men det kræver ekstra dokumentation, og det er dyrt.