23948sdkhjf

Hundredevis af møbler var i overskud - nu bliver de sat i stand og genbrugt

Undervisningsborde, stole og lamper er kommet i overskud i forbindelse med flytningen af socialrådgiveruddannelsen i København

For nylig flyttede 1.400 studerende og ca. 90 ansatte fra socialrådgiveruddannelsen fra Frederiksberg til Vesterbro.

De skal fremover være en del af studiemiljøet på Campus Carlsberg. 

Det betyder, at hundredvis af møbler er blevet til overs i lokalerne på Frederiksberg. Og da møblerne ikke længere har værdi for Københavns Professionshøjskole, er der indgået et samarbejde med Københavns Ejendommes nye genbrugslager, som sætter møblerne i stand og genbruger dem på kommunens skoler og institutioner

Det drejer sig i alt om 450 undervisningsborde, 600 undervisningsstole samt en række skrivebordslamper, kontorskole og skriveborde. 

Og man kan faktisk nå at få et glimt af professionshøjskolens gamle møbler i fjernsynet, inden de bliver sendt videre til Københavns Kommune. 

Det siger møbelkoordinator Niels Iversen fra Facility Management.

- Vi fik en henvendelse fra Danmarks Radio, da vi i forvejen skulle til at flytte møblerne. De var i gang med at indrette nogle undervisningsmiljøer til en ny tv-serie og ledte efter egnede møbler. Så vi har aftalt, at DR låner møblerne af os og sender dem direkte videre til Københavns Ejendommes Genbrugslager, når de er færdige med optagelserne, udtaler Niels Iversen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063