Reform vil sende 10.000 flere unge i gymnasiet: Mindre andel vil tage direkte vej til erhvervsuddannelse
Absolut hovedparten af de unge kommer til at gå i gymnasiet i fremtiden.
Det er forventningen fra Undervisningsministeriet efter at regeringen har fremlagt en reform af gymnasieuddannelserne.
Regeringen vil oprette et EPX-gymnasium rettet mod erhvervs- og professionsuddannelser. Adgangskravet til den ny uddannelse bliver blot en bestået folkeskoleeksamen.
Ministeriet forventer, at knap 10.000 flere pr. årgang vil gå gymnasievejen, fra 43.600 til 53.200 elever. Det er en stigning på 22 procent.
"Dette skyldes hovedsageligt, at ca. 9.200 elever, som i dag går på grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne (gf1), fremover forventes i høj grad at tilgå epx," skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Ministeriet forventer, at mindre andel af eleverne stadig forventes at benytte den direkte vej til erhvervsuddannelserne.
Ministeriet har lavet et skøn som baserer sig på befolkningsfremskrivning til 2035 på kommuneniveau og en række antagelser. Ministeriet gør opmærksom på, at skønnene derfor er "behæftet med betydelig usikkerhed."
Fremgang i udkantskommuner
Reformen vil især føre til fremgang i gymnasieoptaget i udkantskommuner. Ministeriet fremhæver, at det især vil komme mange drenge til gode.
7 ud 10 af de nye gymnasieelever vil være drenge, og hovedparten vil komme fra hjem, hvor forældrene ikke har taget en lang videregående uddannelse.
Unge som er forsømt
Undervisningsminister Mattias Tesfaye siger:
- Disse tal viser tydeligt, hvor mange flere unge, der får mulighed for at få en studenterhue. Det gælder særligt unge fra familier, hvor forældrene ikke har en universitetsuddannelse. Og særligt i kommuner, hvor indtægterne er lave. De milliarder, vi ønsker at bruge på en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieudannelse, vil blive en historisk investering i en gruppe af unge, som er blevet forsømt. De får nu også mulighed for at få et par år i et stærkt ungdomsmiljø efter 9. klasse, siger Mattias Tesfaye.
Nogle af de kommuner, som skønnes at få størst fremgang i søgningen til gymnasierne, er Assens Kommune, hvor der forventes 41 procents fremgang, Halsnæs med 38 procent, Hedensted med 43 procent, Ikast-Brande med 36 procent, Kalundborg med 46 procent, Kerteminde med 43, og Norddjurs og Nordfyns kommuner, begge med 36 procent, og Syddjurs Kommune med 40 procent.
Det er nogle af de kommuner, hvor der i forvejen er en stor andel, som tager en erhvervsuddannelse.
