23948sdkhjf

Branddør-producent reducerer produktionstiden

I en tid med stigende ordretilgang har Bent Jensen Maskinsnedkeri valgt at investere i nyt til maskinparken for både at blive hurtigere og bedre til sin nicheproduktion af branddøre og -vinduer.
Den midtjyske producent af branddøre, Bent Jensen Maskinsnedkeri i Ejstrupholm, har investeret i en 5-akset CNC-maskine, hvilket har bragt produktionstiden markant ned. Det gælder både på små og store seriestørrelser.

- Vi kan nu se, at den samlede produktionstid for en dør reduceres betragteligt i forhold til tidligere, idet vi sparer mange håndteringer, opmålinger med videre. En dørplade vejer op til 60 kg, så det har været en stor forbedring af arbejdsmiljøet, at slippe af med de mange tunge løft, fortæller indehaver og direktør Torben Olsen og fortsætter:

- Nu bliver vi lige pludselig meget bedre og hurtigere til det, der altid har været vores speciale.

Tid til specialiteter og underleverandøropgaver
Hos Bent Jensen Maskinsnedkeri var man fra starten af overbeviste om, at den nye CNC-maskine skulle være 5-akset og valget faldt på den helt nye SCM Tech Z5 fra Lindlarsen.

En 5-akset maskine giver frihed til at lave specialiteter, samtidigt med at det også er værktøjsbesparende og man undgår vinkelgear. Sam-tidig giver det mulighed for i stor udstrækning at lave underleverandør-arbejde for andre virksomheder.

Virksomheden havde ikke tidligere kørt med CNC-maskiner, men oplæringen gik stærkt. Den seneste dørserie på 17 stk. blev kørt på under 1½ dag, hvor det før ville have taget os 4 dage for 2 mand.

- Det passer godt til den stigende ordretilgang vi mærker, slutter Torben Olsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078