23948sdkhjf

Direktør: Ny aftale er en "gamechanger" for milliardforetagendes møbelben

Virksomheden tager legen til et nyt niveau som SKI-leverandør

Kompan er absolut ikke et ukendt navn på legepladsen, hvor den Odense-baserede producent har plads blandt verdens største. 

Nu rykker virksomheden også mærkbart frem på møbelområdet herhjemme. 

Kompan har netop vundet en aftale med SKI, og skal altså de næste fire år være statens foretrukne leverandør af møbler til blandt andet børnehaver og vuggestuer. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi begyndte processen allerede i det tidlige forår 2023, og derfor er det en stor tilfredsstillelse for Kompan, at vi nu har vundet aftalen, udtaler den danske direktør, Mikael Bjørnskov. 

En gamechanger

Ifølge direktøren forventer man at kunne lægge et tocifret millionbeløb til omsætningen som en følge af aftalen. 

Og selvom det virker måske som en dråbe i vandet for virksomheden, der i 2023 omsatte for næsten 3,4 milliarder kroner, så kommer det til at få stor betydning for møbelbenet af virksomheden, mener Mikael Bjørnskov. 

- For møbelforretningen, der fylder en mindre del af den samlede forretning, er det her en decideret gamechanger, siger han og afslører, at Kompan vil investere den ekstra gevinst i ansættelsen af nye kolleger og i produktudviklingen af nye innovative løsninger. 

Lige nu arbejder Kompan intensivt for at få så mange af landets 98 kommuner til at tilslutte sig aftalen. Indtil videre er store spillere som blandt andet Københavns og Aalborg Kommune med om bord, men ifølge Mikael Bjørnskov er der plads til alle - store som små. 

- Vi kan levere over 6.000 forskellige produkter til kommunerne, og derfor er der gode muligheder for den enkelte institution til at få lige nøjagtig de løsninger, som de er på udkig efter. Samtidig får de adgang til et sortiment med fokus på at minimere klimaaftrykket mest muligt, udtaler han. 

Selvom Kompan altså nu rykker på det danske marked, så var det i højere grad de internationale landvindinger, der landede legeplads- og møbelproducenten et imponerende resultat for 2023

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079