Hvad gør direktøren, når de borde, han sælger i stride strømme, pludselig skal have delt ejerskabet - oftest på grund af en skilsmisse?
Det kan Carsten Thor, direktør i Thors Design, svare på, og det har han gjort over for Herning Folkeblad.
Han fortæller til mediet, at virksomhedens eftertragtede plankeborde "en fem-seks gange" helt konkret er blevet savet over i to - fordi to ægtefæller ikke ville give slip på hver deres "del" i plankebordet.
Så har Carsten Thor på egen hånd været ude med rundsaven, dele et bord i to og smide et ekstra bordben på hvert af de to "nye" borde.
Direktøren kan ligeledes berette, at tre langborde tidligere - mens coronapandemien hærgede - blev lavet til 12 bordbænkesæt - simpelthen fordi ejeren ville skabe større afstand mellem sine gæster.
- Her bestemmer vi ikke, om bordet skal være et mødebord eller køkkenbord. Det er meget åbent, hvad man kan bruge tingene til, konkluderer Carsten Thor over for Herning Folkeblad.
| Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
| Nettoomsætning | - | - | - |
| Bruttofortjeneste | 3,3 | 2,9 | 4,7 |
| Resultat af primær drift | -0,6 | - | - |
| Resultat før skat | -1,8 | - | - |
| Årets resultat | -1,8 | -0,6 | 1,3 |
| Balancestatus | 7,9 | 7,7 | 7,0 |
| Egenkapital | 1,3 | 2,9 | 3,5 |
| Antal ansatte | 8 | 8 | 7 |
| Kilde: CVR | |||