23948sdkhjf

Jysk har nedsat priserne på over halvdelen af butikssortimentet

Helt præcist 2140 varer ud af 4032 varer - svarende til 53 procent. 

Det er det antal, som detailgiganten Jysk har præsenteret prisnedsættelser for i kædens 112 danske butikker i løbet af det seneste år. 

Jysk

  • Grundlæggeren af Jysk, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979.
  • I dag beskæftiger kæden i alt 31.000 medarbejdere på verdensplan.
  • Jysk driver mere end 3300 butikker fordelt på 48 lande.
  • Kæden er en del af det familieejede Lars Larsen Group.

Kilde: Jysk

Og selvom inflationen senest åd en stor luns af indtjeningen, er Jysk indstillet på selv at absorbere de fleste af markedets prisstigninger. 

Det skriver kæden i en pressemeddelelse. 

- Ligesom mange andre kæder har vi de seneste år oplevet stigende omkostninger i hele forretningen, til dels på grund af inflationen og global usikkerhed. Som virksomhed har vi selv absorberet de fleste omkostninger, fordi vores kunder altid skal tilbydes konkurrencedygtige priser. Derfor har vi gjort vores priser endnu lavere, udtaler Jørgen Lund, der har titel af Executive Vice President for Marketing, Sales & Expansion i Jysk. 

Også i varekategorien "Fast lav pris" har Jysk lavet prisnedsættelser i løbet af det forgangne år. 

Her er det 1013 varer ud af 1545 ditto - 65 procent - der er billigere i marts 2024 sammenlignet med samme måned sidste år. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406