23948sdkhjf

Nu tager Krüger-søster over hos Brdr. Krüger

Familieforetagende Brdr. Krüger får nu en søster i direktørstolen. Julie Krüger, som er en del af femte generation, skal nemlig stå i spidsen for det gamle trædrejeri

Det hele startede med to brødre. Men nu er det en Krüger-søster, som indtager direktørstolen.

Med rødder knap 140 år tilbage er møbel- og interiørbrandet Brdr. Krüger en ægte familievirksomhed, og nu sætter en efterkommer sig igen i direktørstolen. Medejer og den ene del af femte generation i familieforetagendet, Julie Krüger, erstatter nemlig Lasse Holm Clausen som direktør.

Det skriver Brdr. Krüger i en pressemeddelelse.

Den 1. maj overdrages stafetten til Julie Krüger, som sammen med sin bror, Jonas Krüger, ejer det gamle trædrejeri. Hun har gennem 12 år varetaget forskellige roller i virksomheden, som Lasse Holm Clausen har stået i spidsen for siden 2016. 

Direktørskiftet begrundes med "taktiske årsager, da strategien for de kommende år hermed også kræver konsolidering og optimering af produktionen."

- Efter flere år med rivende udvikling og vækst i virksomheden indledes næste kapitel i den langsigtede strategi om at opbygge et stærkt, dansk, selvproducerende møbelbrand med base i København og internationalt udsyn, skriver Brdr. Krüger i en pressemeddelelse.

Jonas Krüger fortsætter som Brand Director, mens virksomheden vil forstærke sig yderligere på nøglepositioner - blandt andet gennem rekrutteringen af en produktionschef og indsættelsen af en professionel bestyrelse.

Blandt rækken af møbel- og interiørproduktioner er Brdr. Krüger især kendt for at producere Kaj Bojesen-aben og Bøllings Bakkebord.

BRDR. KRüGER TRÆDREJERI A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 22,3 23,3 15,2
Resultat af primær drift -2,2 2,3 0,4
Resultat før skat -2,3 2,2 0,3
Årets resultat -1,8 1,8 0,3
Balancestatus 19,6 21,8 21,5
Egenkapital 9,2 10,5 8,7
Antal ansatte 65 55 37
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: interiør møbelproducent
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422