23948sdkhjf

AHEC stiller omfattende og opdateret guide om amerikanske træsorter i hårdttræ til rådighed

Brancheorganisationen American Hardwood Export Council (AHEC) har lanceret en opdateret vejledning med fokus på bæredygtig anvendelse af amerikanske træsorter i hårdttræ.

Med formålet om at levere en fuldendt vejledningsguide for brug af bæredygtige amerikanske træsorter i hårdttræ lancerede brancheorganisationen The American Hardwood Export Council (AHEC) i 2021 en ny og optimeret guide på området.

Med bl.a. illustrerede anvendelsescase-studier har guiden til hensigt at informere, uddanne og inspirere en bred målgruppe og imødekomme behovene hos forhandlere og slutbrugere samt andre industrier og brancher, der har behov for at forstå de forskellige specifikationer af tilgængeligt træ. Det fortæller AHEC-markedsføringschef Lauren Smith:

“Vores mål var at bevare den praktiske værdi fra tidligere tekniske guider og samtidig gøre den nye guide mere visuel og engagerende. Vi ønskede at bygge bro mellem træhandel og bæredygtig skovdrift ved at fremvise imponerende projekter med amerikansk hårdttræ og illustrere fremskaffelsen og udvælgelsen af træsorterne,” siger hun.

Bæredygtighed står i centrum Den 100-siders publikation udspringer af den stigende internationale bekymring for miljøet og klimakrisen på markedet. Derfor fokuserer guiden på bæredygtighed og de lovmæssige regulativer inden for brugen af amerikansk hårdttræ. Guiden inkluderer blandt andet en detaljeret risikovurdering, som AHEC har bestilt, samt dokumentation af American Hardwood Environmental Profile (AHEP) og interaktive kort, der illustrerer fordelingen af skove, vækst og fældning af træ.

“Kortet skaber en direkte forbindelse tilbage til skoven og tydeliggør ressourceforbruget, hvilket hjælper brugerne med at træffe velinformerede miljømæssige valg,” forklarer Lauren Smith.

Dybdegående analyse af træsorter Baseret på information fra AHEC's online livscyklusvurderingsværktøj retter guiden fokus mod fornybarhed ved at præsentere genplantningstider for et træ pr. kubikmeter i sektionerne om de forskellige træsorter. Udover at levere detaljerede tekniske ydelsesdata inkluderer træsortssektionerne også indsigt i forskellige anvendelser af træet. Dette omfatter bl.a. møbler i kirsebær, ahorn og rød eg, som fx blev brugt i AHEC's seneste designprojekt "Connected", hvor askbeklædning og andre træsorter blev anvendt til at fremstille møbler til Hogeschool van Amsterdam i Holland. Ydermere blev 40.000 m2 rød eg brugt til beklædning, gulve og glulam-skærme i Bloombergs europæiske hovedkvarter i London.

I tråd med AHEC's mål om at udnytte det fulde udvalg af træ, skoven har at tilbyde, for at opnå mest mulig bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, dækker guiden også over mindre anvendte træsorter som hickory, pecan, elm og basswood.

Besøg AHEC’s hjemmeside via dette link
Og download guiden via dette link

Om American Hardwood Export Council (AHEC)

I mere end 30 år har American Hardwood Export Council (AHEC) arbejdet målrettet for at fremme brugen af træ i Europa og har med succes etableret et unikt og kreativt brand for amerikansk hårdttræ. AHEC har været pioner inden for udviklingen af miljømæssige livscyklusvurderinger (LCA'er) for hårdttræ og støtter kontinuerligt kreative designprojekter, f.eks. Connected, Legacy og MultiPly ved London Design Festival, der demonstrerer de bæredygtige træmaterialers ydeevne og tjener til værdifuld inspiration.

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078