23948sdkhjf

Folk sidder ikke længere hjemme, og det er dårligt nyt i Ry

Udfordringer på nærmarkederne presser Pressalit, der ser muligheder i ny niche

Salget af toiletsæder har taget et dyk hos Pressalit i Ry. Firmaet, der også producerer andet inventar til badeværelser og køkkener, havde gode tider i pandemi-perioden.

- Vi kan jo ikke græde over, at corona er forbi, men det gik bemærkelsesværdigt godt under pandemien. Vi er en del af byggeriet. Folk gik ikke på restaurant, men sad hjemme og ville gerne have nye toiletsæder, fortæller Kim Boyter, adm. direktør i Pressalit, til Berlingske.

Nu er der udfordringer på flere fronter.

Først gav inflationen udfordringer, så den stigende rente, og nu betyder pressede offentlige budgetter, at projekter – og dermed salg af toiletsæder og andre Pressalit produkter – bliver bremset.

Lovgivning åbner niche

Pressalit eksporterer 80 pct., så forholdene i nærmarkederne – især Tyskland, Sverige og Norge - spiller også ind. Så det rammer hårdt dels, at økonomien i de tre lande er udfordret. Dels at Ry-firmaet fakturerer i norske og svenske kroner, som pt. står svagt.

I stedet for at sidde på hænderne har Kim Boyter rettet blikket mod nye nicher.

Specifik arbejder firmaet med badeværelser til personer med nedsat funktionsevne. Her ser Kim Boyter Pressalit godt hjulet af lovgivning i Tyskland og Nordamerika, der skal sikre toiletter til personer med nedsat funktionsevne i alle offentlige bygninger.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078