23948sdkhjf

1205: IMA går en lys fremtid i møde - står nu endelig på egne ben igen

Artikel for Træ & Industri December 2005
Tekst Kaj Hansen Træ & Industri

Pr. 1. november 2005 udskilles IMA Klessmann-gruppen med samtlige datterselskaber fra HOMAG-gruppen. Med salget til ADCURAM Industriekapital AG er der nu fundet en holdbar løsning på den til tider lidt vanskelige situation med IMA og HOMAG under samme tag, og salget af de traditionelle IMA-kernekompetencer til ADCURAM sikrer IMA en god fremtid og midler til videreudvikling.

IMA-gruppen udbyder træbearbejdningsmaskiner og –systemer til hele verden og har i mere end 50 år været en yderst vigtig partner for træbearbejdningsindustrien som følge af konsekvent innovation og fremtidssikret maskinteknik. Mere end 700 medarbejdere og repræsentation i over 60 lande gør IMA til en af branchens førende teknologi-udbydere med en omsætning på mere end € 90 mio.

Fra ADCURAM-direktionen forlyder det, at IMA som en stærk maskinproducent med førende teknologi, et kendt navn og gode kunderelationer passer godt ind i ADCURAM-gruppen, og at man glæder sig til en langsigtet videreudvikling af IMA som en innovativt førende virksomhed inden for træbearbejdning.

I modsætning til traditionelle investor-virksomheder vil ADCURAM gå aktivt ind med hjælp til at realisere det potentiale, som IMA har for optimering og vækst. Dette skal ske ved at øge fokus på højteknologiske systemløsninger ved hjælp af forstærket forskning og udvikling, samt ved at koncentrere sig om det internationale salg ved hjælp af strategiske partnerskaber og supplerende udvidelser.

Hvad præcist er der sket det, at HOMAG Group AG har solgt IMA Klessmann GmbH med alle datterselskaber og alle medarbejdere til ADCURAM.

Hvem er ADCURAM?
ADCURAM er et holdingselskab fra München der har specialiseret sig i at opkøbe virksomheder, som ikke længere hører til i ejernes kerneområder. De primære investeringsområder er produktionsforetagender, der råder over en god og sund basis såsom produkter, navn, knowhow, teknologi, medarbejdere, kunderelationer.

Der er to væsentlige forskelle i forhold til klassiske investorer:

1. ADCURAM er en meget aktiv medejer, idet man udsender et team af eksperter, der på stedet skal understøtte virksomhedens om- eller nystrukturering. Disse eksperter har et bredt og langvarigt kendskab til industriel virksomhedsrådgivning.

2. ADCURAM foretager kun investeringer, der har et langvarigt perspektiv, og anser sig selv som ægte entreprenør.

ADCURAM opkøber årligt 2 til 4 virksomheder, som man så plejer intensivt. De primære investeringsområder er maskin- og anlægsproducenter, bilindustrien, elektro-teknik, materialer og kemi-/medicinalindustrien. Totalt set har ADCURAM en årlig omsætning på ca. € 350 mio. og planlægger en kraftig vækst.

Hvem står bag ADCURAM?
ADCURAMs deltagelse finansieres af velhavende investorer, som på lang sigt kan profitere af virksomhedernes succes. Teamet har mere end 10 års erfaring og har med succes omstruktureret mere end 25 virksomheder.
ADCURAM har købt IMA, fordi virksomheden har et stort potentiale:

• IMA er lig med førende produktkvalitet og kompetente løsninger
• IMA råder over meget erfarne medarbejdere med stort knowhow
• IMA er et kendt navn/mærke
• IMA har gode kunderelationer til top-kunder
• IMA har potentialet til vækst

Hvad vil ADCURAM med IMA?
ADCURAM vil etablere IMA som en succesrig mellemstor virksomhed, der kan tilbyde sine kunder løsninger af høj kvalitet og som står for sikkerhed og pålidelighed. En mellemstor virksomheds klassiske styrker – hurtighed, tæt kundekontakt, fleksibilitet - står igen i centrum. Desuden vil den fortsatte internationalisering være det centrale punkt i strategien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079