23948sdkhjf

0605 TA: Rekorddeltagelse på Træ- og Møbelindustriens Årsdag 2005

Artikel i Træ og Industri Juni 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Træ- og møbelindustriens Årsdag der blev afholdt i Den Sorte Diamant satte ny rekord med ikke mindre end 187 deltagere repræsenteret med en stor bredde af repræsentanter fra træ- og møbelindustrien.
Årsdagen havde sat fokus på globalisering omfattende en række spændende indlæg og som noget nyt blev der løbende foretaget evaluering af konferencens indhold via deltagernes mobiltelefoner.
Som baggrund for konferencen var der opstillet følgende facts om Træets Arbejdsgiverforenings medlemmer, nemlig:

• Mere end 70 procent mener, at globalisering vil styrke dansk erhvervsliv – mindre end 50 procent mener, at globalisering vil styrke deres egen virksomhed.

• 50 procent anser virksomheden for at være globalt orienteret.

• 64 procent udsættes for hård international konkurrence.

• 60 procent overvejer ikke at outsource til udlandet.

• 60 procent mener, at ledelsen gør meget for at ruste virksomheden til øget international konkurrence.

• 37 procent har ingen eksport. 25 procent henter mere end 75 procent af omsætningen på eksportmarkederne.

• Mere end 70 procent af virksomhederne mener, at deres medarbejdere er omstillingsparate.

• Mere end 50 procent mener, at følgende områder er nøglefaktorer for at få succes i den globale konkurrence:

• Fleksibilitet på arbejdsmarkedet

• Reduktion af de administrative byrder

• Øget satsning på forskning

• Øget satsning på uddannelse

• Lavere skat på arbejde og erhvervslivet

• Politisk indsats for iværksættere

• Lavere energi- og miljøafgifter

• En mere kompetent offentlig sektor

Mange gode indlæg
Det første indlæg på årsdagen kom fra direktør Keld Holm fra Business Research der talte om ”Globalisering – en del af en større proces”. Keld Holm konstaterede at globalisering var lig med arbejdsdeling og at skabe værdi. Der er tale om én verden i stedet for handelsblokke – herunder østbloklande, Kina, Indien m.fl. Samtidig fjerner globaliseringen diverse handelshindringer.

Markedschef Peter Bo Andersen fra Dansk Industri havde et provokerende indlæg omkring ”nye markeder – nye muligheder”. Han konstaterede at der var plads til forbedringer inden for træ- og møbelindustrien, og at væksten fremover vil ske uden for Europa. Den nye økonomi bulder frem og træ- og møbelindustrien skal være mere skarp og mere agrassiv. Der ligger store udfordringer for branchen i fremtiden. Det gælder blandt andet ved at flytte viden hvor logistik, kvalitet og personale er vigtige parametrer end tilfældet det er for maskiner og udstyr, som er tilgængelig for alle, fastslog Peter Bo Andersen.

Adjunkt Dannie Kjeldgaard, Institut for Marketing ved Syddansk Universitet gav i sit indlæg et bud på ”Hvad er Globalisering. Årsdagens sidste indlæg kom fra kanalchef Palle Strøm TV2 Zulu, der på levende vis berettede om sine livsoplevelser og de forandringer der er sket i vores verden og som vi ikke har opdaget endnu. Før var det far der bestemte og mor lavede mad. Før var det forældrene der bestemte – nu er det børnene, men sådan er det ikke mere, fastslog Palle Strøm i sit indlæg som havde titlen ” Fra Nå-generation til Verdensmester”.
Dagen sluttede med uddeling af TA’s Designpris.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063