0605 TA: Der skal forskes mere i træ og dets anvendelsesmuligheder
Artikel i Træ og Industri
Juni 2005
Redigeret Kaj Hansen Træ og Industri
Som afslutning på Træ- og Møbelindustriens Årsdag 2005 i Den Sorte Diamant havde formanden for Træets Arbejdsgiverforening Henrik Thorlacius-Ussing følgende budskab til træ- og møbelindustriens fremtidsmuligheder:
Plademøblet er et af de vigtigste møbler for industrien i dag. Det gode håndværk vil der altid være plads til, men det store volumen og de mange arbejdspladser ligger inden for plademøbelindustrien.
At være designer er ikke hvad det har været. Hvor man tidligere hovedsageligt kunne fokusere på form og funktion, kræver industrien nu, at designeren også har indblik i produktionsteknologier.
Men denne konkurrence viser også, at det ikke er designerne alene, der har noget at lære. Også industrien skal være åben for ændringer. Som et af medlemmerne sagde på et designmøde hos Montana sidste år: "vi vil flyttes".
Træ er et fantastisk materiale, og sammen med andre materialer kan det blive endnu bedre. Det viser alle møblerne her i dag. Samtidig ser vi, hvor langt vi kan nå, når industrien og designere arbejder sammen.
Vi kan konkurrere på viden
Min opfordring i dag skal derfor være, at industrien skal se at få kontakt til designerne, og at designerne skal se at komme ud af tegnestuerne - ikke i det fri - men ud til industrien, så vi sammen kan blive klogere.
Men det har ikke været design det hele. Jeg har også lært noget nyt i dag om globalisering. Jeg har lært, at globalisering ikke er så svært. Det er omfattende og uoverskueligt - men ikke svært. Og vi er alle med, om vi vil det eller ej.
Jeg ser kun en vej frem, og det er, at vi skal til at være klogere. Ikke kun klogere end vi er i dag - men klogere end alle de andre. Og vi skal blive lidt klogere hver dag. Vi skal have fat i den gule trøje og holde fast i den - eller måske skulle vi tage den grønne eller den prikkede i stedet. Vi skal ikke være verdensmester i alt, men bedst til det vi beslutter os til at gøre.
Der er en række forudsætninger, som vi bliver nødt til at manøvrere ud fra. I Danmark kan vi ikke konkurrere på høje timelønninger, vi kan ikke konkurrere på en stram miljøpolitik, vi kan ikke konkurrere på et højt skattetryk. Men vi kan konkurrere på viden. På at være lidt smartere end de andre.
Ikke på den politiske dagsorden
Var det her en årsdag for bio- eller nanotekindustrien, stod der med stor sandsynlighed en minister heroppe og viftede med en handlingsplan med flere midler til forskning - men det er det ikke.
Vi er ikke en "vækstindustri" - og derfor ikke på den politiske dagsorden. Men hvorfor 31.000 eksisterende arbejdspladser er mindre interessant end en fremtidsindustri - der måske alene producerer på fuldt automatiserede virksomheder - forstår jeg ikke.
Vi kan ikke alle sammen omskoles til forskere, og vi kan ikke alle sammen leve af at gøre rent og klippe hinanden.
En dansk forskningsindsats må ikke kun handle om nye mulige arbejdspladser - en gennemtænkt dansk forskningsindsats må også handle om at sikre de eksisterende.
Desværre ser det ud til, at industrien står meget alene med denne holdning. Hvilket egentligt er mærkeligt, når meget af den ny forskning sponsoreres af vores skattepenge.
Der skal forskes mere i træ og dets anvendelser. Der skal forskes mere i møbler og intelligent design.
I dag har vi sammen set og diskuteret, hvorledes vi forventer, vores branche vil se ud i fremtiden.
Nu inviterer jeg de politiske beslutningstagere til at gøre det samme.
Hvorledes tror I, at træ- og møbelindustrien kommer til at se ud, når der ikke er nogen træforskere tilbage?
Hvorledes tror I, at velfærdssamfundet kommer til at se ud, når der udelukkende prioriteres forskningsmidler til "nye" industrier?
Kan Danmark overleve på at være et servicesamfund?
Tingene skal gøres anderledes
Hvad skal de mange dygtige timeansatte i industrien, der kun har en folkeskole-eksamen, omskoles til?
Vi skal nok gøre vores del af arbejdet. Vi er allerede i gang. Så sent som i går aftes sad vi sammen med fagforeningen og planlagde fremtiden. For det er ikke kun industrien, der er bekymrede. Også de ansatte kan se, at vi skal til at erkende, at tiden er kommet til, at vi skal gøre ting anderledes.
National handlingsplan
Kineserne kommer, og de kommer stærkt. Der er 50.000 registrerede møbelvirksomheder i Kina og 5 mio. ansatte i møbelindustrien.
Endnu mere end tidligere har vi brug for at handle sammen: skovene - industrien - handlen - arbejdsgiverne - arbejdstagerne - skolerne - forskerne og ikke mindst politikerne.
Måske en dag kan vi også i Danmark få en national handlingsplan for træ og møbler.
Hvis ikke vores branche til stadighed tilføres ny viden, kan vi ikke være med i globaliseringen. De må politikerne da være enige med os i. Ja - de har jo selv nedskrevet det i Lissabon-traktaten. Men vi må sande, at der er langt fra en traktat til det virkelige liv.
For de fleste af os er vores dagligdag meget langt fra forskernes. Det skal vi have lavet om på. I dag så vi, hvad der kan ske, når vi bringer designere og industrien sammen. Forestil jer, hvilke resultater vi kunne nå, hvis vi også inviterede forskerne indenfor? Forestil jer, hvis vi tilførte produkterne endnu mere værdi - endnu flere funktioner.
Men hvordan får vi gang i dette samarbejde? Træets Arbejdsgiverforening har allerede taget de første skridt til et formaliseret samarbejde mellem industrien og universiteterne. Mit håb er, at vi kan, sluttede formanden for Træets Arbejdsgiverforening Henrik Thorlacius-Ussing sit indlæg.
