23948sdkhjf

Reportage fra Interzum 2005 i Køln

Med 1500 udstillende firmaer fra 62 lande blev Interzum 2005 virkelig Europas internationale messe for materialer og teknologier kombineret med udviklings- og designtrends for møbel- og inventarindustrien. Den gav også et blik ind i fremtidens muligheder for anvendelse af nanoteknologien, lysdiodeteknologi, biosensorer, biokompositter samt computerskærme som tapeter. 9 danske firmaer deltog som udstillere.
Kilde: Træ og Industri, maj 2005.
Tekst Per Tutein Brenøe

Med 1500 udstillende firmaer fra 62 lande blev Interzum 2005 virkelig Europas internationale messe for materialer og teknologier kombineret med udviklings- og designtrends for møbel- og inventarindustrien. Den gav også et blik ind i fremtidens muligheder for anvendelse af nanoteknologien, lysdiodeteknologi, biosensorer, biokompositter samt computerskærme som tapeter. 9 danske firmaer deltog som udstillere.

Cannabis Excellent.
Letvægtsspånpladen fremstillet af hampestrå (Cannabis) vejer kun 300 kg pr. m3, ca. det halve af en almindelig spånplade. Den har gode bearbejdningsegenskaber og er nu på markedet. Firmaet Resopal GmbH viste hampepladen Cannabis Excellent med forskellige overfladebelægninger. Pladen kan anvendes som træspånplader, men er særlig velegnet hvor der er behov for tykke plader med lav vægt eller steder, hvor der i det hele taget er brug for lette og stærke plader. Resopal GmbH markedsfører pladen som et økologisk produkt, hvor hampen er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider. Resopal er det første firma i Tyskland, der sender en færdigudviklet hampeplade på markedet. Hampen dyrkes som landbrugsafgrøde – ofte som mellemafgrøde. www.resopal.de .

Med indbygget bakteriedræber.
Firmaet Resopal GmbH demonstrerede sit nye produkt Hipercare – en overflade på f. eks. bordplader med melamin, hvor limen er bakteriedræbende. Det gør, at pladernes overflader ikke får og udvikler de samme bakteriebelægninger som alm. overflader. Pladeoverfladerne er derfor særlig velegnede i bakteriefølsomme områder som lægepraksis, hospitaler, laboratorier, kommercielle og private køkkener. Pladerne er frie for organiske klorforbindelser, påvirker ikke fødevarer og er ikke giftige overfor mennesker. www.resopal.de . Også firmaet Pfleiderer Holzwerkstoffe Vertriebs GmbH viste plader med antibakterielle overflader. www.pfleiderer.com . Begge overfladetyper skal dog fortsat rengøres på almindelig vis.

Designere skaber nye træarter.
Udviklingen indenfor områderne dekorationspapir og melamin til overflader på gulve, møbler og inventar er enorm i disse år skal vi tro udstillerne på Interzum og trenden går lige nu mod mere og mere tro kopier af naturprodukterne træ, bambus og marmor. Det er utroligt så tro kopier, der i dag kan laves af træoverflader takket være udviklingen i trykketeknikken og designernes brug af træmønstre med variabelt skinnende overflader,
der giver ”træet” en næsten naturtro 3D tekstur. Udover de kendte træarter anvendt i møbel- og gulvindustrien som bøg, eg, ask, fyr, teak, mahogni har dekorationspapirdesignerne udviklet helt nye træarter med eksotiske navne, som ikke er kendt fra de botaniske eller vedteknologiske opslagsværket så som Paradisisk Birk.
De mest solgte træoverflader er i år som dekorationspapir ahorn mens det som rigtig naturtræ iflg. American Hardwood Association er hvideg (white oak).

Krom på træ.
Interzum viste mange eksempler på sammenlimninger af forskellige træarter med forskellige metaller særlig til plader. Det kan give flotte high-tech looks. En særlig variation viste firmaet Leitnar Design, der har udviklet en særlig teknik til belægning af massive trædele – også i organiske former - med højskinnende krom og det kan endda gøres uden at det er nødvendigt at anskaffe kostbart maskineri. Firmaet mener,at der er en trend mod flere højskinnende overflader på møbler og inventar f. eks. på senge- eller bordben. www.leitner-design.at

Den tredje dimension.
Et af Interzums mest interessante og fotograferede objekter var helt tydeligt den danske GUBI-stol designet af Komplot Design i København og fremstillet af 3D finer hos Reholz GMBH. Denne nye og specielle 3D- finer har åbnet nye designmuligheder indenfor møbler og i automobilindustrien til inventar, hvor der er brug for tyndpladekonstruktioner. Fineren fås indtil videre i 15 forskellige træarter. Firmaet Reholz er kun 2 år gammelt, men har allerede leveret 3D-finer til adskillige møbeldesignere i Italien og så heldigvis også til det danske designfirma. Mange af de nydesignede og meget flotte møbler blev vist på Interzum.
Designeren Eberhard Kappler, som stod for indretningen af specialudstillingen Wood & Innovations, hvor GUBI-stolen blev fremhævet, omtalte det samarbejde han havde haft med danskerne (den danske forhandler af GUBI-stolen og designfirmaet) som fantastisk godt og noget han ikke var vant til i Tyskland. Danskerne holder aftalerne og er meget flexible. www.reholz.de og www.gubi.dk .

Den fleksible spånplade.
Den bøjelige Recoflex spånplade fremstillet af BSW GmbH giver mange anvendelsesmuligheder f. eks. til rundbuede lofter og er fremstillet ved sammenpresning af træfibre, latex, kork og polyurethan. Pladen kan gennemfarves. Med en vægt på 440 kg pr. kubikmeter er pladen relativt let. Pladen kan også købes i ruller. www.berleburger.de

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126