23948sdkhjf

0305: Ny produktionsassistentuddannelse skudt i gang på Uddannelsescenter Herning

Artikel i Træ og Industri Marts 2005
Tekst projektleder Lisbeth Bøggild
Træets Kompetenceformidling

Uddannelsen er målrettet de mere specialiserede funktioner i træ- og møbelproduktion og har en varighed på 2 år. Man kan vælge mellem et af følgende tre specialer: Døre/vinduer, Massivtræsmøbler eller Plademøbler.


Træets Kompetenceformidling står i samarbejde med CEU, TIB og AF-Herning bag initiativet, hvor 20 voksne henholdsvis ledige og beskæftigede fra udvalgte virksomheder i starten af januar påbegyndte uddannelsen. 9 elever er i forvejen ansatte på virksomheder i Ringkøbing Amt og har dermed på forhånd indgået uddannelsesaftale. De resterende 11 deltagere har ikke nogen ansættelse forud for uddannelsesstart.
Eleverne gennemfører på baggrund af 9 ugers skoleophold 2 ugers gratis praktik hvorefter de returnerer til skolen og færdiggør deres grundforløb. Såfremt praktikperioden fungerer tilfredsstillende er det aftalt, at de elever, som ikke allerede har en elevplads, indgår uddannelsesaftale med den pågældende virksomhed.

Økonomi
Deltagerne modtager som minimum fagets mindsteløn, mens virksomhederne til gengæld modtager et tilskud på knap kr. 40 pr. time fra arbejdsformidlingen. På denne måde er det både fordelagtigt for virksomhed og den allerede ansatte i virksomheden at satse på uddannelse.

Det er vores forhåbning, at der kan igangsættes et lignende forløb til sommer. Der er på nuværende tidspunkt allerede virksomheder, der melder om, at de vil satse målrettet på denne uddannelse til deres produktionsmedarbejdere.
Der er nedsat en Følgegruppe under Træets Uddannelser, der skal sikre en systematisk erfaringsopfølgning og evt. justeringer i forbindelse med gennemførelse af det første forløb. De første færdiguddannede produktionsassistenter ser dagens lys i december 2006.

Interesserede virksomheder er velkomne til at rette henvendelse til Træets Kompetenceformidling på tlf. 96 26 11 36 eller www.traefremtid.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078