23948sdkhjf

Actona har blikket rettet stift mod Kina

Hos møbelproducenten Actona Company I Tvis holder ledelsen i disse dage nøje øje med udviklingen i Kina, hvor det nye Coronavirus ifølge Jyllands-Posten har slået mere end 100 mennesker ihjel.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Actona, der er et af selskaberne under Lars Larsen Group, har 500 medarbejdere i Kina, heraf langt de fleste på møbelproducentens fabrik i Dongguan i det sydlige Kina.

Vi følger udviklingen i Kina meget nøje og tager de nødvendige forbehold, men indtil videre har det ikke givet anledning til konkret handling, siger Actonas adm. direktør Torben Villadsen til avisen.

Han fortæller desuden, at Actonas fabrik i Dongguan ligger langt fra det ramte Wuhan-område.

I denne uge fejres det kinesiske nytår over hele landet, og derfor er aktiviteter som produktion de fleste steder sat på lavt blus. Også Actonas medarbejdere har derfor ferie.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078